1. Ankenævnets kompetence
2. Indgivelse af klage - klagefrist - gebyr
3. Sagsgangen under skriftvekslingen
4. Votering og afgørelse
5. Tilbagekaldelse af klagen og andre tilfælde af bortfald af tvistens genstand
6. Berostillelse
7. Offentliggørelse
8. Andre regler af betydning for afgørelsen
9. Klage over ankenævnets kendelser til højere instans
10. Klage over ankenævnets administrative behandling af en sag

1. Ankenævnets kompetence

Ankenævnet for Patenter og Varemærker er oprettet i medfør af patentlovens § 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. januar 2009 samt § 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 778 af 9. december 1987 om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

Ankenævnets kompetence følger ikke af de to love i medfør af hvilke ankenævnet er nedsat, men af de love, som regulerer de enkelte sagsområder.

Hvilke love det drejer sig om fremgår nærmere af § 1 i bekendtgørelse nr. 892 af 21. september 2009 om Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Klage kan således indgives vedrørende:

1) ansøgning om patent og meddelte patenter, jf. patentlovens §§ 24, 25 og 67,
2) ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler og udstedte certifikater, jf. patentlovens § 91,
3) ansøgning om brugsmodelregistrering og registrerede brugsmodeller, jf. §§ 25, 34, stk. 2 og 63 i lov om brugsmodeller m.v.,
4) mønstre, jf. lov om mønstre § 22,
5) design, jf. designlovens §§ 34 og 35,
6) varemærker, jf. varemærkelovens § 46,
7) fællesmærker, jf. lov om fællesmærker § 2,
8) halvlederprodukters topografi, jf. § 17, i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) og
9) anmodning om aktindsigt vedr. pkt. 1-8.

Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ankenævnets kompetence omfatter såvel juridiske som skønsmæssige spørgsmål.

2. Indgivelse af klage - klagefrist - gebyr

Klager til ankenævnet sendes til Sekretariatet for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, Helgeshøj Allé 81, 2630 Taastrup. I klagen skal angives hvilken afgørelse, der klages over samt klagerens påstand og anbringender, dvs. at klagen skal indeholde en klagebegrundelse.

I den nye bekendtgørelse er underskriftskravet udgået. Dette medfører, at klager også accepteres pr. e-mail.

Klagen kan således fremsendes pr. brev, fax og/eller e-mail .

Indsendes klagen pr. brev bedes den fremsendes i 2 eksemplarer.

Bilag til sagen bedes altid indsendt i 2 eksemplarer.

Af hensyn til effektiviseringen af ankenævnets arbejde ønsker ankenævnet, at klagen altid sendes pr. e-mail til pvanke@dkpto.dk, da dokumenternes tilstedeværelse i elektronisk form sparer tid. Ankenævnet er ligeledes gået over til at anmode om, at også svarskrifter i sagerne sendes pr. e-mail. Til gengæld bliver ankenævnets afgørelser nu offentliggjort på ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk.

Endelig er klagen kun gyldig, såfremt et klagegebyr samtidig indbetales inden klagefristens udløb, som er to måneder efter, at Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Falder klagefristens udløb på en lørdag, søndag eller en helligdag, udløber fristen den følgende hverdag.

Klagegebyret kan enten indbetales med check, på en oprettet konto i Patent- og Varemærkestyrelsen eller til Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, DK-1092 København K, Reg.nr. 0216, Kontonr. 4069056296, SWIFT-nr.: DABADKKK, IBAN-nr.: DK 6602164069056296, EAN-nr.: 5798000025004.

Indgiver klager samtidig flere klager over afgørelser, der hænger sammen, får hver af sagerne deres eget j.nr. svarende til rettighedssagen. Dette er nødvendigt af hensyn til Patent- og Varemærkestyrelsens edb-system UpDate, som ankenævnet også benytter.

Det vil dog blive noteret på sagerne, at de skal behandles samlet. Det samme vil ske, med sager, der bliver indbragt for ankenævnet på forskellige tidspunkter, men har relation til hinanden.

For så vidt angår Patent- og Varemærkestyrelsens edb-system skal bemærkes, at styrelsens medarbejdere ikke via edb-systemet har adgang til ankenævnets sager, men det omvendte er tilfældet. Dette skyldes, at ankenævnet er et uafhængigt nævn.

Klagegebyret er for patentsager 8.000 kr., for brugsmodelsager 5.000 kr. og endelig 4.000 kr. for de øvrige sager. Der skal dog ikke betales gebyr for klager om aktindsigt.

Afvises klagen, tilbagebetales gebyret. Gives der klageren medhold i den indbragte klage, kan ankenævnet træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr. Hovedreglen vil dog være, at gebyret ikke tilbagebetales, medmindre særlige forhold taler for det. Dette skyldes, at gebyret i forvejen kun dækker en beskeden del af de udgifter, der er forbundet med sagernes behandling.

Om en anmodning om tilbagebetaling af gebyret helt eller delvist vil blive efterkommet vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag herunder, om klager allerede inden indgivelse af klage for ankenævnet har bidraget med at oplyse sagen tilstrækkeligt.

3. Sagsgangen under skriftvekslingen

Hvis der er en modpart i sagen underretter sekretariatet denne om klagen og giver en frist på 2 måneder til at afgive et svar, der samtidig skal sendes til sekretariatet og klager. Svarskriftet skal endvidere tilsendes sekretariatet pr. e-mail.

Er modparten bosiddende i udlandet, anmodes denne om at udpege en fuldmægtig, såfremt modparten ikke allerede har en fuldmægtig. Fuldmægtigen skal være bosiddende inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Men da processproget er dansk, forudsættes det, at fuldmægtigen er i stand til at kommunikere på dette sprog. Udpeges der ikke en fuldmægtig, efter at modparten ved et brev er blevet opfordret hertil, afgør ankenævnet sagen på det foreliggende grundlag.

Hovedreglen er, at parterne hver kun afgiver et indlæg. Imidlertid sker det ganske hyppigt, at en af parterne ønsker at afgive yderligere indlæg. Ønskes dette, skal parten straks fremsætte en begrundet anmodning herom. En sådan anmodning imødekommes, i det omfang det findes påkrævet under hensyn til sagens beskaffenhed. Kommer der nye indlæg, sendes disse ligeledes til sekretariatet og modparten.

Herefter sendes sagen til udtalelse i Patent- og Varemærkestyrelsen på grundlag af de indkomne partsindlæg. Styrelsens udtalelse sendes herefter til klager og den eventuelle modpart for bemærkninger. Parterne har en måned hertil. Svarene skal af parterne samtidig sendes til sekretariatet og modparten. Derefter har sagnes parter yderligere en måned til at anmode om mundtlig forhandling i sagen. Formanden for ankenævnet vil herefter tage stilling til, om anmodning skal imødekommes. En imødekommelse om mundtlig forhandling i sagen beror på et konkret skøn i den enkelte sag, hvor de bl.a. vil blive lagt vægt på sagens kompleksitet. Det skal holdes for øje, at ankenævnssager som udgangspunkt behandles skriftligt.

Svarer en part ikke inden udløbet af fristen, anses parten for at have afstået fra mundtlig forhandling.

Herefter er skriftvekslingen afsluttet. Sekretariatet udfærdiger herefter et kendelsesudkast, som sendes på skift til de sagkyndige og dommerne til votering.

Det går typisk 3-5 måneder med den skriftlige votering. Længere tid for patentsager end for varemærke- og designsager, jf. nedenfor. De sagkyndige og dommerne har visse frister til at behandle sagerne, der er sat efter, at både de sagkyndige og dommerne har et hovederhverv.

Fristforlængelser
Under skriftvekslingen anmoder sagens parter jævnligt sekretariatet om at få fristforlængelse i forbindelse med indgivelse af indlæg i sagen. Hvorvidt sådanne anmodninger imødekommes afhænger af sagens omstændigheder og begrundelsen for anmodningen. Begrundelser som sygdom og ferie godtages normalt ikke.

a. Anmodning om fristforlængelser ved indgivelse af klagen
Ved indgivelse af klagen anmodes der ofte om at få yderligere frist til at indgive uddybende begrundelse eller indsamling af dokumentationsmateriale.Såfremt anmodningen kan imødekommes, gives der en frist på 14 dage til 1 måned alt efter omstændighederne.

b. Evt. indklagede anmoder om fristforlængelse
Såfremt en indklagede anmoder om fristforlængelse til at indgive sit svar, beror imødekommelsen på en konkret vurdering. Hvis anmodningen kan imødekommes, gives der en frist på 14 dag

c. Anmodning om fristforlængelse i forbindelse med bemærkninger til Styrelsens udtalelse i sagen
Der gives ikke fristforlængelse til at komme med bemærkninger til Styrelsens udtalelse i sagen. Dette skal især ses i lyset af, at såfremt der er 2 parter i sagen, er der tale om en fælles frist i sagen, og ingen af parterne skal stilles bedre end modparten.

d. Anmodning om fristforlængelse i forbindelse med stillingtagen til mundtlig forhandling
Der gives ikke fristforlængelse til at komme med bemærkninger til Styrelsens udtalelse i sagen. Dette skal især ses i lyset af, at såfremt der er 2 parter i sagen, er der tale om en fælles frist i sagen, og ingen af parterne skal stilles bedre end modparten.

e. Anmodning om fristforlængelser i andre tilfælde
Såfremt der anmodes om fristforlængelse i andre tilfælde, vil imødekommelsen af anmodningen bero på en konkret vurdering af sagen og begrundelsen for anmodningen. Hvis anmodningen imødekommes, gives der en frist på 14 dage til 1 måned.

f. Parterne forhandler om en mindelig løsning
Det forekommer, at parterne anmoder om at behandlingen af klagen sættes i bero, idet parterne forhandler om en mindelig løsning af sagen. Under forudsætning af at begge parter er enige om, at en sådan forhandling pågår og dokumenterer dette, vil en anmodning om berostillelse af sagen blive imødekommet. Alt efter sagens omstændigheder sættes sagen i bero i 1-4 måneder.

Der skal gøres opmærksom på, at der ikke gives yderligere fristforlængelser end de ovenfor nævnte, dog med undtagelse af tilfældene med omkring berostillelse.

4. Votering og afgørelse

Hvem deltager

I patentsager voterer som udgangspunkt 3 sagkyndige, dog voterer kun en sagkyndig i genoprettelsessager, som overvejende er af juridisk karakter. Til gengæld deltager formand og næstformand i alle sager.

I sager om brugsmodel voterer kun to sagkyndige plus formanden og næstformanden.

I alle sager om varemærker, fællesmærker og design voterer to sagkyndige samt formanden og næstformanden.

Formanden kan endelig bestemme, at sagen skal behandles af yderligere sagkyndige.

Et medlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis medlemmet er inhabilt efter forvaltningslovens kapitel 2.

Når en sag er færdigvoteret, sendes sagen tilbage til ankenævnets sekretariat.

Sagen afgøres på skriftligt grundlag

Sagen afgøres som hovedregel på skriftligt grundlag, medmindre der er anmodet om mundtlig forhandling, og formanden har tilladt dette.

Ved afgørelse på skriftligt grundlag udfærdiger ankenævnets jurist den endelige kendelse på grundlag af votum i den skriftlige votering. Kendelsen sendes herefter til endelig godkendelse hos alle voterende, hvorefter kendelsen afsiges ved udsendelse til sagens parter med kopi til Patent- og Varemærkestyrelsen.

Mundtlig forhandling

Er der anmodet om en mundlig behandling af sagen, beror en imødekommelse af anmodningen på en konkret vurdering af sagen. Såfremt formanden skønner, at sagen er egnet til mundtlig forhandling, vil sagen blive behandlet til møde.

Endelig skal nævnes, at der forekommer tilfælde, hvor parten eller ingen af parterne har begæret mundtlig forhandling, men hvor formanden på grund af sagens beskaffenhed ønsker at indkalde parten eller parterne. I disse tilfælde vil mundtlig forhandling også finde sted. Giver parten eller parterne ikke møde, afgøres sagen på det foreliggende grundlag.

Skal mundtlig forhandling finde sted, vil sagen blive berammet til en af de mødedage, som formandskabet fastsætter for hvert halvår. Mødedatoerne bliver offentliggjort på ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk.

Dagsordenen udarbejdes af sekretariatet, som ved udarbejdelsen tager hensyn til - ikke alene hvilke sager der har prioritet, men også hvilke sagkyndige, der kan deltage på de enkelte mødedage. Sagerne behandles som hovedregel på møder, der foregår i Østre Landsret, men der afholdes også møder i Høje-Tåstrup, hvor sekretariatet for ankenævnet holder til.

Ifølge bekendtgørelsen skal dagsordenen udsendes senest 6 uger før mødet afholdes. Dagsordenen offentliggøres også på ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk.

Parten/parterne skal senest 2 uger inden mundtlig forhandling finder sted fremsende et påstandsdokument til ankenævnets sekretariat indeholdende påstande og hovedanbringender. Påstandsdokumentet bør ikke fylde mere end en A4-side.

Såfremt en part under den mundtlige forhandling ønsker at redegøre for eller nærmere ønsker at dokumentere enkelte bilag i sagen, skal genparter af bilagene eller ekstrakt heraf vedlægges påstandsdokumentet.

Den mundtlige forhandling er offentlig. Ankenævnets formand kan dog bestemme, at forhandlingen skal foregå for lukkede døre, hvis det må anses for påkrævet for at hindre, at forretningshemmeligheder åbenbares, eller i øvrigt når særlige forhold taler herfor.

Ellers forløber den mundtlige forhandling som ved en almindelig retssag, dvs. med indlæg fra henholdsvis klager og indklagede.
Behersker en part, et vidne eller en sagkyndig ikke i tilstrækkelig grad det danske sprog, skal der ved mundtlig forhandling benyttes tolk, medmindre formanden bestemmer andet. Tolken betales af den pågældende part.

En part kan ikke under den mundtlige forhandling ændre sin påstand eller påberåbe sig nye anbringender eller beviser. Dog kan ankenævnet, hvis det finder, at det er undskyldeligt, at den ændrede påstand eller de nye anbringender eller beviser ikke tidligere er fremkommet, undtagelsesvist tillade fremsættelse heraf. Det samme gælder, hvis ankenævnet finder, at den ændrede påstand må anses for indeholdt i den hidtidige påstand eller blot præciserer denne.

Vil ankenævnet under den mundtlige forhandling fremdrage materiale, som parterne ikke tidligere er gjort bekendt med, skal sagens behandling udsættes, såfremt en part kræver det, og udsættelse ikke er åbenbart upåkrævet.

Vidner

Vidneforklaring tillades ikke afgivet, medmindre ankenævnet undtagelsesvist giver tilladelse hertil. Gives tilladelse til vidneforklaring, finder de almindelige regler i retsplejeloven om vidner anvendelse.

Afgørelse efter mundtlig forhandling

Finder mundtlig forhandling sted, træffes afgørelsen efter den mundtlige procedure ved mundtlig rådslagning.
Afgørelsen træffes med almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Har mundtlig forhandling fundet sted, må intet medlem, som ikke har overværet hele forhandlingen, deltage i afgørelsen.

Kræver afgørelsen afstemning om flere spørgsmål, er de medlemmer, der har været i mindretal i et spørgsmål, pligtige at deltage i de senere afstemninger.
Ankenævnets afgørelse af sagen skal være skriftligt og underskrives af formanden.
Afgørelsen skal angive:
1) datoen for afgørelsen
2) parterne og deres fuldmægtige
3) parternes påstande og anbringender
4) bevisførelsen og
5) grunde og konklusion.

Er afgørelsen ikke truffet i enighed, skal afgørelsen indeholde mindretallets opfattelse (dissens).

Ankenævnets afgørelse af sagen skal sendes til sagens parter og deres fuldmægtige. Afgørelsen skal endvidere sendes til Patent- og Varemærkestyrelsen, der så skal træffe de foranstaltninger, som ankenævnets afgørelse giver anledning til.

Afgørelser truffet ved kendelse vil blive offentliggjort på ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk.

5. Tilbagekaldelse af klagen og andre tilfælde af bortfald af tvistens genstand

I tilfælde af at klager trækker sin klage tilbage, behandles denne anmodning af ankenævnets formand og næstformand efter indstilling fra ankenævnets sekretariat. Tilbagekaldelsen vil normalt blive efterkommet.

Meddelelse herom vil herefter blive sendt til sagens parter med kopi til Patent- og Varemærkestyrelsen. Der vil ikke blive afsagt en egentlig kendelse.

Det samme er tilfældet, såfremt parterne i en varemærkesag fremsender en erklæring om sameksistens eller om, at den ene part har købt den andens mærke.

6. Berostillelse

I visse tilfælde anmoder en part om berostillelse af en ankesag under henvisning til, at der er en sag af præjudiciel betydning, der pågår ved de almindelige domstole eller i udlandet. Om ankenævnet efterkommer anmodningen beror på den konkrete sag, men typisk vil ankenævnet pga. sagsbehandlingstiden afslå berostillelse. Dette skal også ses i lyset af, at en ankenævnskendelse altid kan indbringes for de almindelige domstole.

7. Offentliggørelse

I de tilfælde hvor sagen afsluttes ved, at der afsiges kendelse, offentliggøres kendelsen på ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk.

Kendelser af principiel betydning offentliggøres tillige i Retsinformation.

8. Andre regler af betydning for afgørelsen

Ankenævnet kan berigtige fejl, som forekommer i afgørelsen, når fejlene er af formel karakter.

Efter anmodning kan formanden undtagelsesvist træffe afgørelse om genoptagelse af en sag inden for 2 måneder efter datoen for ankenævnets afgørelse.

9. Klage over ankenævnets kendelser til højere instans

Afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger. Ønskes en afgørelse indbragt for domstolene, må sag anlægges senest 2 måneder fra den dag, ankenævnets afgørelse er meddelt den pågældende. Søgsmålet har opsættende virkning.

Kendelser om patenter, brugsmodeller, varemærker, fællesmærker og design indbringes for Sø- & Handelsretten.

Sagen anlægges mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som vil være repræsenteret af Kammeradvokaten.

Retsplejelovens almindelige regler finder anvendelse for den videre behandling af sagerne.

I de indankede sager, hvor der er en tredjepart med væsentlig interesse i retssagens udfald, hvilket vil være tilfældet i de fleste af sagerne, fremsender Kammeradvokaten altid en skriftlig procesunderretning til denne tredjepart ved dennes agent/ repræsentant. Procesunderretningen fremsendes senest i forbindelse med, at Kammeradvokaten indsender svarskrift til retten. Om tredjeparten vil indtræde i retssagen som biintervenient, er partens egen beslutning. Sker det ikke, vil Kammeradvokaten typisk holde parten underrettet ved løbende at fremsende kopi af processkrifterne (og dommen).

Der skal gøres opmærksom på, at korrespondance mellem ankenævnet og Kammeradvokaten vedrørende sagen er undtaget fra aktindsigt, hvorfor det er Kammeradvokaten, der fremsender processkrifterne med bilag til tredjeparten, mens ankenævnet tager hånd om de administrative sagsakter.

10. Klage over ankenævnets administrative behandling af en sag

Ankenævnet er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Det vil sige, at klage over ankenævnets formelle behandling af sagen kan indgives til Folketingets Ombudsmand.

Folketingets Ombudsmand vil imidlertid aldrig gå ind og pådømme den materielle afgørelse i en kendelse, men henvise til at sagen kan indbringes for Sø & Handelsretten.