|
Årsberetning 2010
Ændringer i sammensætningen af ankenævnet
Erhvervs- og
Økonomiministeren udnævnte pr. 1. august 2010 ingeniørdocent Peder Klit som nyt
ankenævnsmedlem for en 5-årig periode. Ingeniørdocent Peder Klit er
ekspert i maskinelementer og maskinkonstruktion. Han har været ansat ved DTU
siden 1984 og siden 1997 ved Institut for Mekanisk Teknologi.
Professor
Birger Lindberg Møller blev genudnævnt som ankenævnsmedlem pr. 1. december 2010
for en 5-årig periode. Professor Birger Lindberg Møller er ansat ved Institut
for Plantebiologi og Bioteknologi/Sektion for Plantebiokemi, Københavns
Universitet.
Professor
Preben Terndrup Pedersen ophørte efter eget ønske sit virke som medlem af
ankenævnet med udgangen af oktober 2010 i forbindelse med, at han gik på pension
fra sit hovederhverv som professor ved DTU.
Dommerseminar
Formandskabet deltog
fra 14.-18. september 2010 i EPO’s 15. European Patent Judges’ Symposium, som
blev afholdt i Lissabon. På
programmet var bl.a. emner som ”The judicial system in Europe”, Rules of
Procedure before the Proposed European and EU Patents Court”, ”Exclusions from
patentability with special focus in the medical field” samt ”Patentability of
Computer Implemented Inventions”.
Sager
I år 2010 modtog
ankenævnet 44 sager.
10 sager vedrørte det tekniske område og fordelte sig således: 3 patentsager, 6
sager vedrørte DK/EP-patenter og 1 brugsmodel. Der var ingen certifikatsager.
På varemærkeområdet
indkom der 30 sager, hvortil skal lægges 4 sager, som vedrørte internationale
registreringer (Madrid Protokol sager). Der indkom ingen ankesager vedrørende
design.
I 2010 traf ankenævnet afgørelse i 37 sager. Målsætningen for ankenævnet er, at
der skal være balance mellem antallet af indkomne sager og afsagte kendelser. På
den måde forhindres, at der opbygges en sagspukkel. Ankenævnet er opmærksom på
at få sagerne ekspederet hurtigt gennem systemet, således at brugerne af
ankenævnet kan få deres afgørelse uden unødig ventetid.

Af de afgjorte sager vedrørte 3 patenter, 2 certifikater samt 4 DK/EP-patenter.
Varemærker tegnede sig for 21 afgjorte sager og Madrid Protokol sager for 7. Der
var ingen afgørelser vedrørende fællesmærker eller design.
Både brutto- og
nettosagsbehandlingstiden opgøres. Bruttosagsbehandlingstiden opgøres, som tiden
fra en anke er modtaget af sekretariatet til datoen, hvor der er afsagt kendelse
i sagen. Nettosagsbehandlingstiden er den tid, hvor sagen befinder sig til
behandling i sekretariatet eller hos ankenævnsmedlemmerne, herunder ekspedition
af post, votering, venten på mødeberammelse og udfærdigelse af kendelse.
Bruttosagsbehandlingstid:
|
|
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Patentsager (inkl. brugsmodeller,
certifikater) |
19,05 mdr. |
9,22 mdr. |
13,43 mdr. |
11,28 mdr. |
13,22 |
|
Varemærker (inkl. MP-reg., fællesmærker
og design) |
11,23 mdr. |
9,35 mdr. |
10,07 mdr. |
9,72 mdr. |
6,54 |
Nettosagsbehandlingstid:
|
|
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Patentsager (inkl. brugsmodeller,
certifikater) |
Ej opgjort |
7,04 mdr. |
10,24 mdr. |
8,52 mdr. |
7,23 |
|
Varemærker (inkl. MP-reg., fællesmærker og
design) |
Ej opgjort |
4,87 mdr. |
5,24 mdr. |
5,50 mdr. |
2,53 |
Som det fremgår af ovenstående tabeller er både brutto- og
nettosagsbehandlingstiden gået ned i forhold til året før på nær
bruttosagsbehandlingstiden for patentsager. Her er der sket en stigning.
Du kan læse mere om
sagsbehandlingen af ankesager på
http://www.dkpto.dk/pvanke/indhold/sagsbehandling/
I 2010 blev 6 af ankenævnets afgørelser anket til
byret eller Sø- og Handelsretten, og 2 sager blev anket til Højesteret. Samtidig
afsluttede Sø- og Handelsretten 6 sager, hvoraf 3 blev hævet af sagsøger.
Herudover stadfæstede SH 1 sag og omgjorde 2 sager. Højesteret traf afgørelse i
3 sager, hvoraf 2 blev hævet ved forlig. 1 sag blev omgjort.
Ved udgangen af 2010 verserede der 9 sager ved
byretterne eller Sø- og Handelsretten, 0 sag ved Østre Landsret samt 2 sager for
Højesteret. Det vides endnu ikke, hvornår der bliver truffet afgørelse i disse
sager.
Af tabellen nedenfor fremgår det, hvor stor en del
af de af ankenævnet afgjorte sager, der er indbragt for domstolene.
|
Før Domstolsreformen |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
|
Landsretten
Patenter, Brugsmodeller, Certifikater |
20% |
20% |
20% |
6% |
4% |
0% |
3% |
|
Sø- og Handelsretten
Varemærke, Design |
10% |
3% |
6% |
3% |
7% |
6% |
11% |
|
Efter
Domstolsreformen |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Sø- og Handelsretten
Patenter, brugsmodeller, Certifikater |
0 % |
6 % |
0 % |
11 % |
|
Sø- og Handelsretten
Varemærke, Design |
14 % |
22 % |
19 % |
18 % |
På ankenævnets hjemmeside
http://www.pvanke.dk/pvanke/indhold/appellerede_ankesager/ er det
muligt at følge med i, hvilke sager der bliver indbragt for domstolene samt at
læse dommene i de afgjorte sager.
I forhold til de sager, som bliver indbragt for ankenævnet, kan det være
interessant at se på omgørelsesprocenten, dvs. i hvor mange tilfælde omgør
ankenævnet Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser. Som det ses af
nedenstående tabel, er der sket en lille stigning i antallet af omgjorte
patenter, brugsmodeller, certifikater, mens der er sket et lille fald i antallet
af omgjorte varemærkesager. Da procentudregningen imidlertid sker på baggrund af
forholdsvis få afgørelser, kan udsvinget imellem de to år ikke tages til indtægt
for en ændring i ankenævnets vurdering af sagerne.
Nedenfor fremgår tallene for 2010 og 2009. I disse tal indgår ikke antallet af
sager, som er tilbagetaget eller hvor afgørelsen lød på, at sagen skulle sendes
tilbage til Patent- og Varemærkestyrelsen til fornyet behandling.
|
2010 (2009) |
Afgørelser |
Heraf omgjort |
Omgjorte sager
i pct. af afgjorte sager |
|
Patenter, DK/EP brugsmodeller, certifikater |
9 (22)
|
3 (2)
|
33 % (9 %)
|
|
Design |
0 (0) |
0 (0) |
- (-) |
|
Varemærker
(inkl. MP-reg. og fællesmærker) |
26 (21) |
6 (7) |
21 % (33%)
|
I 2010 blev der anmodet om tilbagetagning i 5 sager (i 2009 blev der anmodet om
tilbagetagning i 12 sager), hvilket er et fald på 7 sager i forhold til året
før.
I henhold til § 14 i bekendtgørelsen om Ankenævnet for Patenter og Varemærker
afgør formanden, hvorvidt tilbagekaldelsen kan imødekommes. Som udgangspunkt
accepterer ankenævnet, at sager bliver tilbagekaldt. Dog kan der forekomme
situationer, hvor sagen er så langt i behandlingen, at tilbagekaldelse må
afvises. Det kan eksempelvis være i den situation, hvor sagen er færdigbehandlet
og kun venter på endelig godkendelse inden den offentliggøres, sammenholdt med
at tilbagetagelsesbegæringen ikke er velbegrundet. Ankenævnet henstiller, at
parterne ikke venter med at tilbagetage en sag til sidste øjeblik, da de således
løber den risiko, at der bliver afsagt en kendelse, som måske går dem imod.
Ankenævnet har i år 2010 afholdt 4 møder. Yderligere 8 møder var planlagt, men
blev aflyst, da der ikke viste sig behov for at afholde disse møder.
Hertil kommer, at en del sager afgøres på skriftligt grundlag, og at nogle sager
tilbagetages.
Ankenævnets medlemmer
Ankenævnets medlemmer er udpeget af
Økonomi- og Erhvervsministeren. Ved årets slutning havde ankenævnet følgende
sammensætning:
|
|
Formand:
H.C. Thomsen |
|
|
|
Landsdommer
|
|
|
Næstformand:
Michael Dorn |
|
|
|
Landsdommer
|
|
|
Medlemmer:
|
|
|
|
|
|
|
Kim Allan Dam-Johansen
|
|
|
|
Professor, MSc. Chemical
Engineering, ph.d. |
|
|
Steffen Gulmann
|
|
|
|
Adjungeret professor CBS |
|
|
Birger Lindberg Møller
|
|
|
|
Professor, dr.scient. |
|
|
Peder Klit |
|
|
|
Ingeniørdocent |
|
|
Jens Schovsbo |
|
|
|
Professor, dr.jur. |
|
|
Flemming Stassen |
|
|
|
Associate professor |
|
|
Hanne Kirk Deichmann |
|
|
|
Lektor, cand.jur. |
|
|
Sten Juul Petersen |
|
|
|
Konsulent, cand.jur. |
|
|
Lise Dybdahl-Müller |
|
|
|
Direktør, cand.jur. |
Afslutning
Formandskabet vil gerne benytte
lejligheden til at takke de nuværende og afgåede sagkyndige og medarbejderne i
sekretariatet for deres gode arbejdsindsats i det forløbne år.
En særlig tak skal
lyde til professor Preben Terndrup Pedersen, som valgte at stoppe sit hverv i
ankenævnet med udgangen af oktober 2010 i forbindelse med at han gik på pension.
Preben Terndrup Pedersen har været medlem af ankenævnet siden 1976 og har gennem
alle årene ydet en uvurderlig indsats i nævnet.
Hans Chr. Thomsen Michael Dorn
Formand Næstformand
|
|