
|
Årsberetning for 2007
Mindeord
Til minde om et højt skattet medlem af ankenævnet vil vi
gerne starte denne årsberetning med at omtale vores mangeårige
kollega i ankenævnet erhvervsjuridisk rådgiver, cand.jur. Finn
Mikkelsen. Det var med stor sorg, at vi i april måned 2007
modtog meddelelsen om, at Finn Mikkelsen pludselig var afgået
ved døden. Han havde på det tidspunkt været medlem af
ankenævnet i 19 år. Han var en kompetent og pålidelig
arbejdskraft, og han vil blive savnet. Vores tanker går til de
efterladte.
Fokus
Ankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Patent-
og Varemærkestyrelsen.
Ankenævnets afgørelser bliver offentliggjort på ankenævnets
hjemmeside, hvor det også er muligt at finde dommene i de sager,
hvor ankenævnet har været stævnet ved domstolene. Se www.pvanke.dk.
Domstolsreformen
Folketinget vedtog den 2. juni 2006 justitsministerens lovforslag
vedrørende en domstolsreform (lovforslag nr. L 168). Reformen
trådte i kraft 1. januar 2007.
Reformen
gennemfører den største samlede fornyelse og modernisering af
dansk retsvæsen i nyere tid. Den er båret af et grundlæggende
ønske om at styrke og udvikle domstolenes evne til at løse
deres opgaver i overensstemmelse med fremtidens krav og
muligheder.
Domstolsreformen
vedrører i første række den måde, domstolssystemet er
indrettet og fungerer på. En række af reformens enkelte
elementer vil på forskellige måder medvirke til at modernisere
og forbedre domstolsbehandlingen, så domstolene kan bevare og
styrke sin væsentlige rolle som samfundets primære forum for
løsningen af retlige tvister.
For IPR-området
betyder reformen, at immaterialretlige sager kan anlægges
ved Sø- og Handelsretten jf. rpl § 225. Det vil sige sager,
hvor varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven,
patentloven, lov om brugsmodeller eller lov om beskyttelse af
halvlederprodukters udformning har væsentlig betydning.
Ophavsretsloven er ikke medtaget. Til gengæld er sager efter
patentloven nye i Sø- og Handelsretten. Som tidligere nævnt, kan
disse sager anlægges ved Sø- og Handelsretten, men de kan
også anlægges i byretten, der dog skal henvise sagen til Sø-
og Handelsretten, hvis en eller begge parter anmoder om det.
Dog forholder det
sig således, at sager om EF-varemærker jf. VML § 43c og
EF-Design jf. DESL § 43 altid skal behandles i Sø- og
Handelsretten. Dette skyldes, at Sø- og Handelsretten er dansk
EF-varemærke- og EF-designdomstol.
Sø- og
Handelsrettens afgørelser i domssager (bortset fra skiftesager)
vil fortsat - kunne appelleres direkte til Højesteret.
Dog med den undtagelse, at forbudssager vedrørende EF-Design jf.
DESL § 43, stk. 2 og EF-varemærker jf. VML § 43 d, skal
appelleres til Østre Landsret.
Status efter
reformens første år er, at ankenævnet alene er stævnet ved
Sø- og Handelsretten. Ankenævnet forventer, at denne tendens
fortsætter, idet dette er med til at sikre den nødvendige
specialisering på området.
Rigsrevisionsrapporten
I 2006 blev ankenævnet udsat for kritik af Rigsrevisionen.
Denne kritik gik bl.a. på, at ankenævnet giver for mange
fristforlængelser i ankesagerne til sagen parter, at der er
liggetid forbundet med, at sagerne skal på møde, samt at
voteringen i sagerne efter Rigsrevisionens opfattelse tager
unødig lang tid.
Ankenævnet
har taget kritikken til efterretning og arbejder løbende på,
hvordan sagsgangene kan optimeres, således at brugerne af
ankenævnet kan få en afgørelse så hurtigt som muligt.
Som
en udløber af kritikken er der fra centralt hold taget initiativ
til at se på mulighederne for at centralisere arbejdet i række
mindre klagenævn, herunder ankenævnet. Der har været nedsat en
tværministeriel arbejdsgruppe, som foreslår både
sammenlægning af klagenævn og sammenlægning af
klagenævnssekretariaterne.
Ankenævnet
er modstandere af, at sekretariatet for ankenævnet flyttes ud af
styrelsen. Der er flere årsager hertil. Først og fremmest anses
det for vigtigt, at IPR ekspertisen holdes samlet i Danmark frem
for at forsøge at skabe flere centre. Endvidere anses det for
vigtigt, at der fastholdes en nogenlunde ens struktur inden for
IPR systemerne i Europa, hvor de lande, som har et administrativt
klageorgan, har dette in-house i lighed med EPO og
OHIM. Endelig ses det ikke, at en sammenlægning vil medføre
nogen besparelser, tværtimod vil der skulle opbygges et helt nyt
administrativt organ.
Ankenævnet
afventer en afgørelse fra departementet omkring en beslutning
på området og den eventuelle videre proces.
Dommerkonference
Formanden deltog i efteråret 2007 i et varemærkemøde i
Alicante for europæiske varemærkedommere.
Sager
I år 2007 modtog ankenævnet 51 sager, hvoraf de 14 vedrørte
det tekniske område fordelt som følger: 4 patentsager, 6 sager
vedrørende DK/EP-patenter samt 4 sager vedrørende
brugsmodeller.
Varemærkesager udgør også i år ubetinget den største del af
ankenævnssagerne. I 2007 indkom 26 sager, hvortil skal lægges
10 sager, som vedrørte internationale registreringer (Madrid
Protokol sager). Der indkom 1 anke vedrørende design.
I 2007 traf ankenævnet afgørelse i 54 sager. Målsætningen for
ankenævnet er, at der skal være balance mellem antallet af
indkomne sager og afsagte kendelser. På den måde forhindres, at
der opbygges en sagspukkel. Ankenævnet er opmærksom på, at få
sagerne ekspederet hurtigt gennem systemet, således at brugerne
af ankenævnet kan få deres afgørelse uden unødig ventetid.

Af
de afgjorte sager vedrørte 4 patenter, 1 certifikater, 4
brugsmodeller samt 2 DK/EP-patenter. Varemærker tegnede sig for
30 afgjorte sager, Madrid Protokol sager for 12. Der var ingen
afgørelser vedrørende fællesmærker. Den sidste sag vedrørte
design.
Som
noget nyt medtages både den gennemsnitlige brutto og netto
sagsbehandlingstid for henholdsvis varemærkesagerne og
patentsagerne i årsberetningen. Bruttosagsbehandlingstiden er
beregnet på grundlag af datoen for, hvornår en sag er modtaget
i sekretariatet og datoen for afslutningen af sagen. Det vil sige
datoen for, hvornår kendelsen er afsagt.
Nettosagsbehandlingstiden er den tid, hvor sagen befinder sig til
behandling i sekretariatet, herunder ekspedition af post,
votering, venten på mødeberammelse og udfærdigelse af
kendelse.
Brutto
Sagsbehandlingstid:
| |
2006
|
2007
|
| Patentsager
(incl. brugsmodeller, certifikater) |
19,05
mdr. |
9,22
mdr. |
| Varemærker
(inkl. MP-reg., fællesmærker og design) |
11,23
mdr. |
9,35
mdr. |
Netto
sagsbehandlingstid:
| |
2006
|
2007
|
| Patentsager
(incl. brugsmodeller, certifikater) |
Ej
opgjort |
7,04
mdr. |
| Varemærker
(inkl. MP-reg., fællesmærker og design) |
Ej
opgjort |
4,87
mdr. |
Det fremgår af ovenstående tabel, at især tiden, der pågår
til at behandle de tekniske sager, er faldet betydeligt. Årsagen
hertil kan ikke alene tilskrives, at der har været øget fokus
på at få sagerne hurtigst muligt gennem systemet. En væsentlig
faktor er, at der er forholdsvis få sager, således skal der
ikke store udsving til, før sagsbehandlingstiden påvirkes.
Du
kan læse mere om sagsbehandlingen af ankesager på http://www.dkpto.dk/pvanke/indhold/sagsbehandling/
I 2007 blev 6 af ankenævnets afgørelser anket til Sø- og
Handelsretten. Ingen sager blev anket til Østre Landsret, og 1
sag blev anket til Højesteret. Samtidig afsluttede Sø- og
Handelsretten 4 sager. Landsretten afsluttede ingen sager, hvor
Ankenævnet var part. Højesteret traf afgørelse i 1 sag.
Ved udgangen af 2007 verserede der 7 sager ved Sø- og
Handelsretten, 1 sag ved landsretten samt 2 sager for
Højesteret. Det vides endnu ikke, hvornår der bliver truffet
afgørelse i disse sager.
Af tabellen nedenfor fremgår det, hvor stor en del af de af
ankenævnet afgjorte sager, der er anket til henholdsvis Østre
Landsret og Sø- og Handelsretten.
|
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Landsretten Patenter, Brugsmodeller, Certifikater |
20% |
20% |
20% |
6% |
4% |
0% |
3% |
Sø- og Handelsretten Varemærker, Design |
10% |
3% |
6% |
3% |
7% |
6% |
11% |
|
2007 |
Sø- og Handelsretten Patenter, Brugsmodeller, Certifikater |
0% |
Sø- og Handelsretten Varemærker, Design |
14% |
På ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk
er det muligt at følge med i, hvilke sager der bliver indbragt
for domstolene.
I
forhold til de sager, som bliver indbragt for ankenævnet, kan
det være interessant at se på omgørelsesprocenten, dvs. i hvor
mange tilfælde omgør ankenævnet Patent- og
Varemærkestyrelsens afgørelser. Som det ses af nedenstående
tabel, er der status quo, hvad angår mønsterbeskyttelse/design,
mens der er sket et fald for så vidt angår både patenter,
brugsmodeller, certifikater og varemærkesager. Da
procentudregningen imidlertid sker på baggrund af forholdsvis
få afgørelser, kan udsvinget imellem de to år ikke tages til
indtægt for en ændring i ankenævnets vurdering af sagerne.
Nedenfor fremgår tallene for 2007 og 2006. I disse tal indgår
ikke antallet af sager, som er tilbagetaget eller hvor
afgørelsen lød på, at sagen skulle sendes tilbage til Patent-
og Varemærkestyrelsen til fornyet behandling.
2007
(2006) |
Afgørelser |
Heraf
omgjort |
Omgjorte sager i pct. af afgjorte sager
|
| Patenter,
DK/EP brugsmodeller, certifikater |
11 (6) |
1 (2) |
9 % (33 %) |
| Design |
1
(1) |
1
(1) |
100
% (100 %) |
| Varemærker
(inkl. MP-reg. og fællesmærker) |
42 (59) |
8 (16) |
19 % (27
%) |
I 2007 blev der anmodet om tilbagetagning i 9 sager, hvilket er
et fald på 1 sag i forhold til året før.
I
henhold til § 14 i bekendtgørelsen om Ankenævnet for Patenter
og Varemærker afgør formanden, hvorvidt tilbagekaldelsen kan
imødekommes. Som udgangspunkt accepterer ankenævnet, at sager
bliver tilbagekaldt. Dog kan der forekomme situationer, hvor
sagen er så langt i behandlingen, at tilbagekaldelse må
afvises. Det kan eksempelvis være i den situation, hvor sagen er
færdigbehandlet og kun venter på endelig godkendelse inden den
offentliggøres, sammenholdt med at tilbagetagelsesbegæringen
ikke er velbegrundet. Ankenævnet henstiller, at parterne ikke
venter med at tilbagetage en sag til sidste øjeblik, da de
således løber den risiko, at der bliver afsagt en kendelse, som
måske går dem imod.
Ankenævnet har i år 2007 afholdt 11 møder. Yderligere 1 møde
var planlagt men blev aflyst, da sagens parter meddelte, at de
var forhindrede i at afholde møde.
Hertil kommer, at en del sager afgøres på skriftligt grundlag,
og at nogle sager tilbagetages. Samlet set bliver der afholdt
mundtlig forhandling i knap halvdelen af sagerne.
Lovgrundlaget for Ankenævnet for Patenter og Varemærker
Reglerne om Ankenævnet for Patenter og Varemærker fremgår af
bekendtgørelse nr. 735 af 27. august 2002 om Ankenævnet for
Patenter og Varemærker.
Ankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Patent-
og Varemærkestyrelsen.
Økonomi- og Erhvervsministeriet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet.
Alle udgifter i forbindelse med nævnets virke afholdes
umiddelbart af staten, som delvist får dækket disse udgifter af
det gebyr, der opkræves af klageren for behandling af
klagesagen.
Ankenævnets medlemmer
Ankenævnets medlemmer er udpeget af Økonomi- og
Erhvervsministeren. Ved årets slutning havde ankenævnet
følgende sammensætning:
Formand:
H.C. Thomsen |
|
Landsdommer |
Næstformand:
Michael Dorn |
|
Landsdommer |
Medlemmer: |
|
|
| Erik
Bruun |
|
Professor,
dr. techn. |
| Kim
Allan Dam-Johansen |
|
Professor,
MSc. Chemical Engineering, ph.d. |
| Steffen
Gulmann |
|
Adjungeret
professor CBS |
| Birger
Lindberg Møller |
|
Professor,
dr.scient. |
| P.
Terndrup Pedersen |
|
Professor,
ph.d. civilingeniør |
| Jens
Schovsbo |
|
Professor,
dr.jur. |
| Flemming
Stassen |
|
Associeret
professor |
Afslutning
Formandskabet vil gerne benytte lejligheden til at takke de
nuværende og afgåede sagkyndige og medarbejderne i
sekretariatet for deres gode arbejdsindsats i det forløbne år.
Formand
Næstformand
|
|