Årsberetning for
2004
Fokus
Ankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af
Patent- og Varemærkestyrelsen.
Ankenævnet er startet med at
lægge dommene i de sager, som er indbragt for domstolene, på
ankenævnets hjemmeside. Dette sker som en udvidelse af den
allerede eksisterende liste over sager, som er indbragt for
domstolene. Se www.pvanke.dk.
Dommerkonference
Formanden og næstformanden deltog i det 12.
patentdommermøde, som blev afholdt i Bruxelles.
Sager
I år 2004 modtog ankenævnet 53 sager, hvoraf de 5 vedrørte
det tekniske område fordelt som følger: 3 patentsager, 1
brugsmodelsag og 1 sag vedrørende DK/EP-patenter.
Varemærkesager udgør ubetinget
den største del af ankenævnssagerne. I 2004 indkom der 30,
hvortil skal lægges 18 sager, som vedrørte internationale
registreringer (Madrid Protokol sager). Dette udgør en samlet
stigning på 4 varemærkesager i forhold til 2003. Der indkom
ingen sager vedrørende mønsterbeskyttelse/design.
I 2004 traf ankenævnet afgørelse
i 69 sager. Målsætningen for ankenævnet er, at der hvert år
skal afsluttes flere sager, end der kommer ind. På denne måde
forhindres en opbygning af en sagspukkel, som i de tidligere år
har været en hæmsko for ankenævnet og givet anledning til
kritik. Ankenævnet har således opnået sit mål om at afgøre
flere sager, end det fik ind for året 2004. Ankenævnet er nu i
den situation, at der ikke længere er nogen sagspukkel. Nævnet
fokuserer derfor fremover på, at der holdes et flow i de
verserende sager, således at der ikke ophober sig en sagspukkel.

Af de afgjorte sager vedrørte 13
af dem patenter, brugsmodeller, lægemiddelcertifikater samt
DK/EP-patenter. Varemærker tegnede sig for 38 afgjorte sager,
Madrid Protokol sager for 17. Der var ingen afgørelser
vedrørende fællesmærker. Den sidste sag vedrørte
design/mønster.
I 2004 blev 5 af ankenævnets
afgørelser anket til Sø- og Handelsretten, 3 til landsretten og
1 sag blev anket til højesteret.
Samtidig traf Sø- og Handelsretten
afgørelse i 9 sager og landsretten afgørelse i 1 sag, hvor
Ankenævnet var part. Heraf blev der indgået forlig i 3 sager og
4 blev hævet. Højesteret traf ingen afgørelser vedrørende
sager, hvor ankenævnet var part.
Der verserer således 9 sager ved
Sø- og Handelsretten, 6 sager ved landsretten samt 3 sager for
Højesteret. Det vides endnu ikke, hvornår der bliver truffet
afgørelse i disse sager.
Af nedennævnte
tabel fremgår det, hvor stor en del af de af ankenævnet
afgjorte sager, der er anket til henholdsvis Østre Landsret og
Sø- og Handelsretten.
| |
1999
|
2000
|
2001
|
2002
|
2003
|
2004
|
Landsretten
Patenter, Brugsmodeller, Certifikater |
7%
|
20%
|
20%
|
20%
|
6%
|
4%
|
Sø- og Handelsretten
Varemærker, Design |
5%
|
10%
|
3%
|
6%
|
3%
|
7%
|
På ankenævnets hjemmeside www.pvanke.dk er det muligt at
følge med i, hvilke sager der bliver indbragt for domstolene.
I forhold til de sager, som bliver
indbragt for ankenævnet, kan det være interessant at se på
omgørelsesprocenten, dvs. i hvor mange tilfælde omgør
ankenævnet Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser. Som det
ses af nedenstående tabel, er tallet uændret, hvad angår
mønsterbeskyttelse/design, mens der er sket et betydeligt fald
for så vidt angår patenter, brugsmodeller, certifikater samt
varemærker. Da procentudregningen imidlertid sker på
baggrund af forholdsvis få afgørelser, kan udsvinget imellem de
to år ikke tages til indtægt som en ændring i ankenævnets
vurdering af sagerne.
Nedenfor fremgår tallene for 2003
og 2004. I disse tal indgår ikke antallet af sager, som er
tilbagetaget.
2004 (2003)
|
Afgørelser
|
Heraf omgjort
|
Omgjorte sager i pct. Af
afgjorte sager
|
| Patenter, brugsmodeller, certifikater |
13 (18)
|
0 (9)
|
0 % (50 %)
|
| Design |
1 (2)
|
0 (0)
|
0 % (0 %)
|
| Varemærker (inkl. MP-reg. og
fællesmærker) |
55 (57)
|
14 (22)
|
25 % (39 %)
|
I 2004 udgjorde de tilbagetagne sager 6 % af det samlede antal
afsluttede sager. Der er således tale om et lille fald i forhold
til 2003, hvor de tilbagetagne sager udgjorde 9 % af det samlede
antal afsluttede sager.
I henhold til § 14 i
bekendtgørelsen om ankenævnet for patenter og varemærker
afgør formanden, hvorvidt tilbagekaldelsen kan imødekommes. Som
udgangspunkt accepterer ankenævnet, at sager bliver
tilbagekaldt. Dog kan der forekomme situationer, hvor sagen er
så langt i behandlingen, at tilbagekaldelse må afvises. Det kan
eksempelvis være i den situation, hvor sagen er færdigbehandlet
og kun venter på endelig godkendelse inden den offentliggøres,
sammenholdt med at tilbagetagelsesbegæringen ikke er
velbegrundet. Ankenævnet henstiller, at parterne ikke venter med
at tilbagetage en sag til sidste øjeblik, da de således løber
den risiko, at der bliver afsagt en kendelse, som måske går dem
imod.
Ankenævnet har i år 2004 afholdt
17 møder. Yderligere 6 møder var planlagt men blev aflyst, dels
fordi sagerne blev taget tilbage, dels fordi sagens parter i et
enkelt tilfælde ombestemte sig og ønskede skriftlig behandling
af sagen.
Hertil kommer, at en del sager
afgøres på skriftligt grundlag, og at nogle sager tilbagetages.
Ankenævnet modtog i 2004 en
anmodning om genoptagelse af en sag. Denne anmodning er blevet
imødekommet grundet sagens omstændigheder.
Endvidere har ankenævnet i 2004
modtaget en begæring om aktindsigt, som ikke kunne imødekommes.
Lovgrundlaget for Ankenævnet
for Patenter og Varemærker
Reglerne om Ankenævnet for Patenter og Varemærker fremgår
af bekendtgørelse nr. 735 af 27. august 2002 om Ankenævnet for
Patenter og Varemærker.
Ankenævnet behandler klager over
afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.
Alle udgifter i forbindelse med
nævnets virke afholdes umiddelbart af staten, som delvist får
dækket disse udgifter af det gebyr, der opkræves af klageren
for behandling af klagesagen.
Ankenævnets medlemmer
Ankenævnets medlemmer er udpeget af Økonomi- og
Erhvervsministeren. Ved årets slutning havde ankenævnet
følgende sammensætning:
| |
Formand:
H.C. Thomsen |
|
Landsdommer |
Næstformand:
Michael Dorn |
|
Landsdommer |
Medlemmer: |
|
|
| Erik Bruun |
|
Professor, dr. techn. |
| Kim Allan Dam-Johansen |
|
Professor, MSc. Chemical Engineering, ph.d. |
| Steffen Gulmann |
|
Direktør, HD (afsætningsøkonomi) |
| Arne Holm |
|
Professor, dr.scient |
| Finn Mikkelsen |
|
Erhvervsjuridisk rådgiver, cand.jur. |
| Birger Lindberg Møller |
|
Professor, dr.scient. |
| P. Terndrup Pedersen |
|
Professor, ph.d. civilingeniør |
| Jens Schovsbo |
|
Professor, dr.jur. |
| Flemming Stassen |
|
Civilingeniør |
| Ansgar Sørensen |
|
Pensioneret Lektor i kemiteknik |
| J.C. Warnich-Hansen |
|
Pensioneret chefjurist, cand.jur. |
Jens Schovsbo, Erik Bruun samt Kim Allan Dam-Johansen blev
udnævnt i 2004.
Kontorchef Lars Herborg fratrådte
med udgangen af februar 2004.
Afslutning
Formandskabet vil gerne benytte lejligheden til at takke de
nuværende og afgåede sagkyndige og medarbejdere i sekretariatet
for deres gode arbejdsindsats i det forløbne år.
Formand
Næstformand
H.C. Thomsen
Michael
Dorn
|