RESUMÉ:

 

AN 2008 00041 – PR 176350 “Reguleringsventil” – Patentlovens § 2, stk. 2 – Manglende nyhed – Adskiller sig ikke væsentligt fra den kendte teknik

 

Patent- og Varemærkestyrelsen modtog en indsigelse mod DK patent PR 176350 med den begrundelse, at betingelserne i Patentlovens § 2, stk. 2 ikke er opfyldt. Styrelsen traf endelig afgørelse om, at patentet kunne opretholdes i ændret form. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse, således at patentet opretholdes i ændret form.

 

 

KENDELSE:

År 2010, den 13. december afsagde Ankenævnet for Patenter og Varemærker

(Hans Chr. Thomsen, Peder Klit, Flemming Stassen og Birger Lindberg Møller)

følgende kendelse i sagen AN 2008 00041

 

Klage fra          

FlowCon International A/S

v/Zacco Denmark A/S

over

 

Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 18. september 2008 vedrørende dansk patent PR 176350 med benævnelsen “Reguleringsventil” for

Frese A/S

v/Larsen & Birkeholm A/S

 

 

Ankenævnet har behandlet sagen på møde den 8. december 2010.

 

For klager mødte patentkonsulent Kim Hedegaard Povlsen og patentkonsulent Flemming Wittrup. Endvidere mødte direktør Bjarne Ibsen, ingeniør Carsten Møller og rådgivende ingeniør Troels Petersen for klager.

 

For indklagede mødte patentkonsulent Birthe Olesen og patentagent Hans Ole Larsen.

 

Patent- og Varemærkestyrelsen var repræsenteret ved indsigelseskonsulent Flemming Kønig Mejl og teknisk sagsbehandler Anders Budtz-Olsen.

 

Parterne nedlagde påstande i overenstemmelse med de fremlagte påstandsdokumenter og procederere sagen i det væsentlige i overensstemmelse hermed. Indsigelseskonsulent Flemming Kønigh Mejl redegjorde nærmere for sin udtalelse 24. juni 2010.

 

Ankenævnet udtaler:

Patentet vedrører frembringelse af en reguleringsventil med én enkelt udløbsåbning til brug i væskebårne anlæg. Frembringelsens formål er en reguleringsventil, der kan forudindstilles til en maksimal flowmængde først, og herefter kan flowmængden reguleres op til dette forudindstillede maksimum.

 

Det oprindelige patent indleveres 23. juni 2005, hvortil klager nedlægger indsigelse 29. maj 2008 grundet manglende nyhed, subsidiært utilstrækkelig adskillelse fra kendt teknik. Patent- og Varemærkestyrelsen vurderer 13. august 2008, at patentet kan opretholdes i ændret form, hvilken vurdering styrelsen fastholder i sin endelige afgørelse af 18. september 2008.

 

Klager har med indsigelsen af 28. oktober 2008 fremsat flere påstande, hvoraf de væsentligste synes at være

·         at patentet savner nyhed

·         at patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen

 

Til støtte for påstanden om manglende nyhed har klager anført de tekniske forhold,

a)      at frembringelsen er kendt fra modholdet P4, støttet af en teknisk ekspertudtalelse af Troels Pedersen,

b)      at modholdet P7 ikke benytter en forskellig teknik,

c)      at patentet i ændret form ikke kan anses som udvalgsopfindelse, da endeinterval 1 er valgt,

og det formelle forhold,

d)      at der ikke i basis er dækning for ordene én, enkelt, og udløbsåbning.

 

I sit svar af 11. december 2008 støtter indehaver Styrelsens anbringender for så vidt angår punkterne  a) og b) og fastholder samtidig, at teknikken er forskellig. Indehaver indgår ikke i en diskussion af c).

 

Den indhentede ekspertudtalelse af 24. juni 2010 afgivet af Flemming Kønig Mejl finder nyhed i patentet i forhold til modholdene P4 og P7 med de i udtalelsen anførte grunde. Ifølge udtalelsen løser frembringelsen en anden problemstilling end P4, og konstruktionen adskiller sig væsentligt i forhold til P7. Punkt c) imødegås specifikt i udtalelsen. Udtalelsen vurderer, at der ingen tilskyndelse er til at danne et kombinationsmodhold af P4 og P7, da de løste problemstillinger i modholdene er forskellige.

 

Som følge af det anførte og i øvrigt af de af Patent- og Varemærkestyrelsen anførte grunde i såvel den trufne afgørelse som i udtalelsen af 24. juni 2010 stadfæster Ankenævnet for Patenter og Varemærker den påklagede afgørelse.

 

 

Herefter bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes, således at patentet opretholdes i ændret form.

 

 

Sagens baggrund:

Den 23. juni 2005 indleverede Larsen & Birkeholm A/S på vegne af Frese A/S, en ansøgning med benævnelsen “Reguleringsventil”.

 

Bilag 1. Patentkrav.

 

Patentet blev publiceret 3. september 2007.

 

I brev af 29. maj 2008 nedlagde Zacco, Demnark, A/S på vegne af FlowCon International A/S indsigelsen mod registreringen af patentet med den begrundelse, at patentet mangler nyhed og opfindelseshøjde.

 

I brev af 18. juli 2008 imødegik Larsen & Birkeholm på vegne af Frese A/S indsigelsen, med anmodning om at patentet opretholdes i uændret form alternativt at krav 1 specificeres.

 

Den 13. august 2008 fremkom Patent- og Varemærkestyrelsen med en foreløbig vurdering i sagen, hvor styrelsen vurderede, at patentet kunne opretholdes i ændret form. Styrelsen forklarede følgende:

 

”… 1. Vurdering

Vi har behandlet indsigelsen mod jeres DK patent nr. 176350 B1. Vores vurdering er, at patentet kan opretholdes i ændret form. Den nærmere forklaring følger:

 

2. Resumé af sagen

I det følgende er sagens væsentligste indlæg oplistet:

 

Dato:                                    Indhold:

30. maj 2008                         Zacco har på vegne af FlowCon International A/S (herefter indsiger)

indleveret indsigelse mod DK patent nr. 176350 B1. Indsigelsen er begrundet med, at opfindelsen ikke opfylder patentlovens § 2, og patentet skal derfor erklæres ugyldigt i sin helhed. Dokumentation er vedlagt.

 

18. juli 2008                          Larsen og Birkeholm A/S svarer på vegne af Frese A/S (herefter

indehaver) på indsigelsen og anmoder om opretholdelse i uændret form.

 

3. Lovgrundlag

·         PL - Bekendtgørelse af patentloven – LBK nr. 1136 af 16/11/2004

·         BEK - Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater – BEK nr. 299 af 28/4/2008

 

4. Indsigelsen mod DK nr. 176350 B1 (stridspatentet)

Patent- og Varemærkestyrelsen har jævnfør patentlovens § 21 modtaget en indsigelse mod patent nr. DK 176350 B1 med påstand om, at patentet erklæres ugyldigt begrundet med, at

1)      betingelserne i PTL § 2, stk. 2 ikke er opfyldt, dvs. at det meddelte patent ikke har nyhed overfor, subsidiært ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik.

 

5. Dokumentationen i sagen

Se bilag I.

 

6. Nyhed overfor den kendte teknik

Opfindelsen i stridspatentets krav 1 har nyhed overfor ethvert af de vedlagte dokumenter:

 

Indledningsvis bemærker vi, at (P2) har en prioritetsdag, der ligger efter stridspatentets indleveringsdag, hvorfor (P2) ikke i sig selv har betydning for sagen.

 

Vi er enige med indsiger i, at dokumenterne (P9)-(P12) og (P14)-(P15) alle anviser en differenstrykregulator, sådan som angivet i krav 1’s indledning.

 

Vi er også enige med indsiger i, at differenstrykregulatoren øjensynlig ikke er en forudsætning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse.

 

Imidlertid kan dette forhold ikke i sig selv påberåbes som indsigelsesgrund. Heller ikke jævnfør PL § 21.

 

Den omstændighed, at problemstillingen er kendt (max. flowregulering og en dynamisk regulering jævnfør indsigelsen), er også uden betydning for indsigelsessagen. Spørgsmålet er, om den teknik, der løser problemet, er ny og adskiller sig væsentligt fra det kendte.

Indsiger henviser i indsigelsens kapitel III til, at den del af krav 1 (linie 13-23), der angiver de flowregulerende træk i ventilen, er kendte fra (P4), (P6) og (P7):

 

Vores kommentarer hertil er netop, at ingen af disse dokumenter – i lighed med (P8) – viser en differenstrykregulator, som beskrevet i krav 1’s indledning i stridspatentet, hvorfor krav 1 uomtvisteligt har nyhed overfor disse dokumenter.

 

Indsiger henviser i indsigelsens kapitel IV også specifikt til (P14) og (P15) som nyhedsforegribende for opfindelsen i stridspatentet:

 

(P14)(se fx figur 2 med tilhørende tekst) og (P15) (se fx figur 2 med tilhørende tekst) viser begge ventiler med en differenstrykregulator (10) med mulighed for indstilling (11) af maximalt flow gennem ventilen. I begge ventiler udføres flowreguleringen ved drejning af et element i ventilen, der begrænser indløbsarealet (se (34) i (P14) og (32) i (P15)).

 

(P14) og (P15) viser dog efter vores opfattelse især det, der fremgår af krav 1’s indledning i stridspatentet. Fx viser dokumenterne ikke to samvirkende ventillegemer i ventilhuset.

 

Sammenfattende viser ingen af de vedlagte dokumenter en reguleringsventil med alle de træk, som er angivet i krav 1. Det vil sige både de træk, der karakteriserer differenstrykregulatordelen af ventilen i kravets indledning, samt flowreguleringen i kravets kendetegnende del. Det forhold, at uddrag af krav 1 er kendte, medfører heller ikke, at det er implicit klart for fagmanden, at opfindelsen ikke er ny.

 

6. Væsentlig adskillelse fra den kendte teknik

Den nærmest liggende kendte teknik er (P4). Dette dokument viser som det eneste en reguleringsventil med samme funktion, nemlig udover at kunne forudstille gennemstrømningen gennem ventilen også kan indstille og regulere gennemstrømningen inden for den forindstillede værdi, samt har det største sammenfald af tekniske træk.

 

(P4) er derfor udgangspunktet for vurdering af væsentlig adskillelse og dermed for eventuelle kombinationsmodhold med andre af de vedlagte dokumenter.

 

6.1. Væsentlig adskillelse fra (P4)

Med den meddelte ordlyd af krav 1 adskiller opfindelsen sig efter vores opfattelse ikke væsentligt fra det, der fremgår af (P4).

 

De træk (P4) har til fælles med reguleringsventilen i krav 1 er stort set de træk, der er angivet i krav 1’s kendetegnende del. (P4) viser en fluidventil med to i strømningsvejen beliggende ventillegemer (14,18), der er udformet som to koncentriske ringe, der hver har en udsparing, hvor den ydre ring (14) er fast i forhold til ventilhuset (10), mens den indre ring (18) er forskydelig i både drejelig og aksial retning. (P4) har et indløb og ikke alene et, men to udløb. Se figur 1 og afsnit [0014]-[0015].

 

Den indre ring (18) kan drejeligt og aksialt forskydes med passende midler/aktuator, se spalte 4, linie 1-3.

 

Dermed er de træk som opfindelsen med den meddelte ordlyd af krav 1 har, udover det der fremgår af (P4), 1) at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent 180o i omløbsretningen, og 2) de træk som fremgår af krav 1’s indledning, dvs. dem der vedrører differenstrykregulatoren.

 

Det objektive tekniske problem som opfindelsen ifølge krav 1 løser, er herefter at tilbyde en flowreguleringsventil, der opretholder et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden i ventilen.

 

Som indsiger også har påvist i indsigelsen (se ”Kapitel I”), er differenstrykregulatorer af den type, der fremgår af krav 1’s indledning, almindeligt kendte.

 

(P4) anviser også udsparinger der strækker sig i omløbningsretningen af de koncentriske ringe, se figur 4. Udsparingen i den indre ring (18) kan fx – men ikke nødvendigvis – være en trekantet åbning, sådan som I skriver I jeres svar af 18. juli 2008, se spalte 3, linie 16-19. (P4) viser dog ikke direkte, at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent 1800 i omløbsretningen. Denne detalje ligger dog indenfor en fagmands valgmuligheder, og det er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentet, hvorfor dette skulle have en betydning.

 

Vi er enige med indsiger (se også (P5), spørgsmål/svar nr. 7) i, at tilstedeværelsen af differenstrykregulatoren som beskrevet i krav 1’s indledning, øjensynlig ikke er en forudsætning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse. Der opnås således ikke noget særligt ved at kombinere differenstrykregulatoren med de flowregulerende træk i ventilen - der er alene tale om en ren additiv virkning af to kendte konstruktioner.

 

Sammenfattende mener vi, at en fagmand med kendskab til (P4) og på baggrund af sin almene viden, ville blive tilskyndet til at anvise den løsning på objektive tekniske problem, der fremgår af den meddelte ordlyd af krav 1.

 

7. Konklusion - opretholdelse af patentet i ændret form

Med den meddelte ordlyd af krav 1, som ikke er præciseret eller afgrænset overfor den kendte teknik, adskiller opfindelsen sig ikke væsentligt fra det, der kendes fra (P4).

 

Vi mener dog, at patentet kan opretholdes i en ændret form, der er præciseret og afgrænset overfor den nærmest liggende kendte teknik (P4).

 

Efter vores opfattelse er der substantiel forskellighed i teknikken mellem opfindelsen og den ventil, der fremgår af (P4), hvorfor vi er enige i jeres forklaring i brev af 18. juli 2008:

 

I (P4) er der tale om en uafhængig styring af udløbsstrømmen gennem to udløbsåbninger (12,13). Strømningen gennem første åbning (12) styres ved en drejning af det indre ventilelement (18), mens strømningen gennem anden åbning (13) styres ved en aksial forskydning af ventilelementet (18). Der er således ikke tale om en regulering af en strømning gennem ét udløb.

 

I reguleringsventilen i opfindelsen derimod, styres en strømning gennem ét udløb, idet man først regulerer strømningen ved en drejning af det indre ventilelement, som efterfølgende kan reguleres yderligere ved en aksial forskydning af det indre ventilelement.

 

Dermed opnås samme funktion i (P4) og opfindelsen, med teknikken hertil er forskellig.

 

Krav 1 må afgrænses og præciseres overfor (P4), sådan at der bl.a. er entydigt tale om en reguleringsventil med én udløbsåbning. Betegnelsen ”ringe” i krav 1 må tydeliggøres ved at anvende en bedre term som fx ”cylindrisk ventilelement”, sådan som angivet i beskrivelsens side 4, andet afsnit.

 

Beskrivelsen må tilpasses det ændrede kravsæt, herunder optage en omtale af den kendte teknik (P4).

 

Hvis I ændrer krav 1, vil kravet have nyhed overfor og adskille sig væsentligt fra (P4).

 

En fagmand vil hverken på grundlag af sin almene eller fagmandsviden være tilskyndet til at anvise den løsning, der vil fremgå af et nyt krav 1, der er afgrænset og præciseret overfor (P4).

 

Vi mener heller ikke, at der af den resterende del af dokumenterne vedlagt indsigelsen fremgår nogen information eller indikationer, der ville tilskynde fagmanden til at danne et kombinationsmodhold, der vil fremgå af et nyt krav 1, der er afgrænset og præciseret overfor (P4).

 

Ved rettelserne bedes I være opmærksom på, at patentet ikke ændres sådan, at det ikke går ud over ansøgningen, som den blev indleveret.

 

I bedes jævnfør BEK § 59, stk. 1, indsende en ændret tekst indenfor 2 måneder fra den frist, vi har angivet øverst i brevet.

 

I skal inden 2 måneder enten

a) erklære om I er enige i vurderingen, og jævnfør BEK § 59, stk. 1, sendes os en ændret tekst.

    Hvis den indsendte tekst kan godkendes af os, vil I blive opkrævet et publiceringsgebyr. Eller,

 

b) hvis I er uenige i vurderingen, må I sende os et svar med jeres argumenter.

 

Indsiger har anmodet om mundtlig forhandling under deltagelse af teknisk ekspert Troels Pedersen såfremt at de ikke får medhold i, at patentet skal erklæres ugyldigt. Vi mener imidlertid, under hensyntagen til de allerede kendte synspunkter fra Troels Pedersen i (P5), at sagen er fuldt ud belyst, og ser intet behov for en sådan forhandling...”

 

Ved brev af 20. august 2008 kommenterede Zacco Denmark A/S på vegne af FlowCon International A/S styrelsen vurdering med følgende:

 

…Under henvisning til Styrelsens skrivelse af 13. august 2008 skal vi hermed anmode om, at realitetsbehandlingen udsættes. Primært på basis af “Vejledning i patentteknik og patentpraksis” næstsidste afsnit i stykke 4.3.1 og de nedenstående bemærkninger og subsidiært, fordi vi er uenige med Styrelsen om, at der ikke er/var behov for den mundtlige forhandling, som vi har anmodet om. Ved en sådan forhandling kunne vi have fremkommet med de nedenstående bemærkninger:

 

Vi er naturligvis tilfredse med, at Styrelsen er enig med os i, at krav 1 i det udstedte patent ikke kan opretholdes, og at dette i alt væsentlighed skyldes eksistensen af P4.

 

Vi er ikke enige med Styrelsen i, at krav 1 kan godkendes i en form, hvor det præciseres, at der kun findes et enkelt udløb. Dette er nemlig kendt fra P7.

 

P7 (GROHE) angår en blandingsventil specielt til at blande varmt og koldt vand, dvs. med to indgangsporte og én udgangsport, og hvor der også anvendes en aksial- og drejebevægelse af to ventillegemer med åbninger, ganske som ved P4 (åbningerne i P7 er dog rektangulære).

 

Vi henleder opmærksomheden på, at P4 ikke er begrænset til et bestemt antal indgangs- og udgangsporte. Antallet af porte ved den foretrukne udførelsesform er omtalt som “conveniently” (spalte i Im 51).

 

Vi henleder også opmærksomheden på spalte 1, linie 8-11 i P7, som eksplicit angiver, at to indbyrdes drejelige og aksialt bevægelige ventillegemer er kendt, endog omfattende en enkelt indgangs- og en enkelt udgangsport. Det må derfor konkluderes, at det var kendt - til væskebårne anlæg - at anvende et par indbyrdes aksialt - og drejeligt bevægelige ventildele, fuldstændig uafhængigt af antallet af indgangs- og udgangsporte.

 

Som tankeeksperiment kunne man præcisere krav 1 til at angå såvel en enkelt indgangsport som en enkelt udgangsport. Dette ville stride mod det foregående afsnit men også mod selve opfindelsen ifølge patentet, som overhovedet ikke indeholder noget om den tekniske fordel i at anvende et specielt antal indgangs- og udgangsporte.

 

Vi skal derfor anmode styrelsen om at trække sin skrivelse af 13. august 2008 tilbage og at afslå patentet i sin helhed.

 

Flow-Con International AIS har en frist til at indgive svar i en justifikationssag 10. september 2008. Vi har forståelse for, at Styrelsen ikke kan nå at revurdere sagen i rimelig tid inden, men ville være taknemmelige for en tilkendegivelse af en tidshorisont, så vi eventuelt kan anmode om udsættelse…”

 

 

Ved brev af 26. august 2008 meddelte styrelsen, at den fastholdt sin vurdering af 13. august 2008. Dette blev nærmere begrundet med følgende:

 

”… Jeres brev af 20. august 2008 giver ikke anledning til en ændret konklusion i sagen.

 

Indledningsvis er vi ikke enige med jer i, at (P4) også kan omhandle en flowreguleringsventil med et enkelt udløb. Dette er på ingen måde understøttet af henvisningen til spalte 1, linie 51 (”conviniently”) i (P4). Samlet set omtaler teksten i (P4) kun en flowreguleringsventil med to udløb, og derfor er der efter vores opfattelse tale om en overfortolkning af den ovennævnte henvisning i (P4).

 

Følgelig vil opfindelsen i et ændret krav 1, jævnfør vores vurdering af 13. august 2008, have nyhed overfor og adskille sig væsentligt fra (P4).

 

Vi er heller ikke enige i jeres gennemgang af (P7). Ganske vist har flowreguleringsventilen i (P7) to indgangsporte (eller alternativt én) og én udgangsport. (P7) viser dog ikke en aksial- og drejebevægelse af to ventillegemer med åbninger:

 

I (P7) er der kun tale om et enkelt ventillegeme (6), der kan drejes inde i ventilhuset (1), se fx spalte 4, linie 33-48 og linie 57-60.

 

Følgelig har (P7) i lighed med (P4) samme funktion som opfindelsen, men teknikken hertil er forskellig.

 

(P4) er således fortsat den nærmest liggende kendte teknik fordi, at den har samme funktion som opfindelsen og har det største sammenfald af tekniske træk, herunder en stilbar ventil, der omfatter to i strømningsvejen beliggende ventillegemer.

 

Sammenfattende er der efter vores opfattelse ikke umiddelbart nogen indikationer eller oplysninger i (P7), der vil tilskynde fagmanden til at nå frem til den løsning, der vil fremgå af et ændret krav 1, som anvist i vores vurdering af 13. august 2008. I så fald skulle fagmanden ændre flowreguleringsventilen i (P4), der muliggør uafhængig styring af udløbsstrømmen gennem to udløbsåbninger, ved at søge inspiration i en flowreguleringsventil med blot et enkelt ventillegeme, dvs. en ventil med en ganske anden konstruktion. Selv om et enkelt udløb isoleret set er kendt fra (P7), er det ikke nærliggende for fagmanden, hvordan (P4) skal ændres. Dette vil efter vores opfattelse være et udtryk for en ex-post-facto tilgang, som ville kræve et forudgående kendskab til opfindelsen.

 

Endelig skal fagmanden herefter yderligere tilføje en differenstrykregulator til flowreguleringsventilen.

 

Vores vurdering af 13. august 2008 fastholdes herefter fortsat…”

 

 

Ved brev af 27. august 2008 meddelte patentindehaver, at man var enige i styrelsen vurdering og der var vedlagt et revideret kravsæt – vedlagt i bilag.

 

Ved brev af 18. september 2008 traf styrelsen endelig afgørelse i sagen. Styrelsen opretholdt patentet i ændret form. Styrelsen begrundede afgørelsen med følgende:

 

”… 1. Afgørelse

Vi har færdigbehandlet jeres indsigelse mod DK patent nr. 176350 B1. Vores afgørelse er, at patentet kan opretholdes i ændret form. Den nærmere forklaring følger:

 

2. Lovgrundlag

·         PL - Bekendtgørelse af patentloven – LBK nr. 1136 af 16/11/2004

·         BEK - Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater – BEK nr. 299 af 28/4/2008

 

3. Indsigelsen mod DK nr. 176350 B1 (stridspatentet)

Patent- og Varemærkestyrelsen har jævnfør patentlovens § 21 modtaget en indsigelse mod patent nr. DK 176350 B1 med påstand om, at patentet erklæres ugyldigt begrundet med, at

 

2)      betingelserne i PTL § 2, stk. 2 ikke er opfyldt, dvs. at det meddelte patent ikke har nyhed overfor, subsidiært ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik.

 

Dokumentationen vedlagt indsigelsen fremgår af vedlagte bilagsliste.

 

4. Nyhed overfor den kendte teknik

Opfindelsen i stridspatentets krav 1 har nyhed overfor ethvert af de vedlagte dokumenter:

 

Indledningsvis bemærker vi, at (P2) har en prioritetsdag, der ligger efter stridspatentets indleveringsdag, hvorfor (P2) ikke i sig selv har betydning for sagen.

 

Vi er enige med jer i, at dokumenterne (P9)-(P12) og (P14)-(P15) alle anviser en differenstrykregulator, sådan som angivet i krav 1’s indledning.

 

I henviser i indsigelsens kapitel III til, at den del af krav 1 (linie 13-23), der angiver de flowregulerende træk i ventilen, er kendte fra (P4), (P6) og (P7):

 

Vores kommentarer hertil er netop, at ingen af disse dokumenter – i lighed med (P8) – viser en differenstrykregulator, som beskrevet i krav 1’s indledning i stridspatentet, hvorfor krav 1 uomtvisteligt har nyhed overfor disse dokumenter.

 

I henviser i indsigelsens kapitel IV også specifikt til (P14) og (P15) som nyhedsforegribende for opfindelsen i stridspatentet:

 

(P14)(se fx figur 2 med tilhørende tekst) og (P15) (se fx figur 2 med tilhørende tekst) viser begge ventiler med en differenstrykregulator (10) med mulighed for indstilling (11) af maximalt flow gennem ventilen. I begge ventiler udføres flowreguleringen vej drejning af et element i ventilen, der begrænser indløbsarealet (se (34) i (P14) og (32) i (P15)).

 

(P14) og (P15) viser dog efter vores opfattelse især det, der fremgår af krav 1’s indledning i stridspatentet. Fx viser dokumenterne ikke to samvirkende ventillegemer i ventilhuset.

 

Sammenfattende viser ingen af de vedlagte dokumenter en reguleringsventil med alle de træk, som er angivet i krav 1. Det vil sige både de træk, der karakteriserer differenstrykregulatordelen af ventilen i kravets indledning, samt flowreguleringen i kravets kendetegnende del. Det forhold, at uddrag af krav 1 er kendte, medfører heller ikke, at det er implicit klart for fagmanden, at opfindelsen ikke er ny.

 

5. Væsentlig adskillelse fra den kendte teknik

Den nærmest liggende kendte teknik er (P4). Dette dokument viser som en reguleringsventil med samme funktion, nemlig udover at kunne forudindstille gennemstrømningen gennem ventilen også kan indstille og regulere gennemstrømningen inden for den forindstillede værdi, samt har det største sammenfald af tekniske træk.

 

(P4) er derfor udgangspunktet for vurdering af væsentlig adskillelse og dermed for eventuelle kombinationsmodhold med andre af de vedlagte dokumenter.

 

5.1. Væsentlig adskillelse fra (P4)

Med den meddelte ordlyd af krav 1 adskiller opfindelsen sig efter vores opfattelse ikke væsentligt fra det, der fremgår af (P4).

 

De træk (P4) har til fælles med reguleringsventilen i krav 1 er stort set de træk, der er angivet i krav 1’s kendetegnende del. (P4) viser en fluidventil med to i strømningsvejen beliggende ventillegemer (14,18), der er udformet som to koncentriske ringe, der hver har en udsparing, hvor den ydre ring (14) er fast i forhold til ventilhuset (10), mens den indre ring (18) er forskydelig i både drejelig og aksial retning. (P4) har et indløb og ikke alene et, men to udløb. Se figur 1 og afsnit [0014]-[0015].

 

Den indre ring (18) kan drejeligt og aksialt forskydes med passende midler/aktuator, se spalte 4, linie 1-3.

 

Dermed er de træk som opfindelsen med den meddelte ordlyd af krav 1 har, udover det der fremgår af (P4), 1) at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent 180o i omløbsretningen, og 2) de træk som fremgår af krav 1’s indledning, dvs. dem der vedrører differenstrykregulatoren.

 

Det objektive tekniske problem som opfindelsen ifølge krav 1 løser, er herefter at tilbyde en flowreguleringsventil, der opretholder et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden i ventilen.

 

Som I også har påvist i indsigelsen (se ”Kapitel I”), er differenstrykregulatorer af den type, der fremgår af krav 1’s indledning, almindeligt kendte.

 

(P4) anviser også udsparinger der strækker sig i omløbningsretningen af de koncentriske ringe, se figur 4. Udsparingen i den indre ring (18) kan fx – men ikke nødvendigvis – være en trekantet åbning, sådan som patenthaver skriver i sit svar af 18. juli 2008, se spalte 3, linie 16-19. (P4) viser dog ikke direkte, at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent 1800 i omløbsretningen. Denne detalje ligger dog indenfor en fagmands valgmuligheder, og det er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentet, hvorfor dette skulle have en betydning.

 

Vi er enige med jer (se også (P5), spørgsmål/svar nr. 7) i, at tilstedeværelsen af differenstrykregulatoren som beskrevet i krav 1’s indledning, øjensynlig ikke er en forudsætning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse. Der opnås således ikke noget særligt ved at kombinere differenstrykregulatoren med de flowregulerende træk i ventilen - der er alene tale om en ren additiv virkning af to kendte konstruktioner.

 

Sammenfattende mener vi, at en fagmand med kendskab til (P4) og på baggrund af sin almene viden, ville blive tilskyndet til at anvise den løsning på objektive tekniske problem, der fremgår af den meddelte ordlyd af krav 1. Krav 1 adskiller sig således ikke væsentlig fra det, der kendes fra (P4).

 

6. Opretholdelse af patentet i ændret form

Patentet kan opretholdes i en ændret form, der er begrænset overfor den nærmest liggende kendte teknik (P4) fordi, at der er en substantiel forskellighed i teknikken mellem opfindelsen og den ventil, der fremgår af (P4):

 

I (P4) er der tale om en uafhængig styring af udløbsstrømmen gennem to udløbsåbninger (12,13). Strømningen gennem første åbning (12) styres ved en drejning af det indre ventilelement (18), mens strømningen gennem anden åbning (13) styres ved en aksial forskydning af ventilelementet (18). Der er således ikke tale om en regulering af en strømning gennem ét udløb.

 

I reguleringsventilen i opfindelsen derimod, styres en strømning gennem ét udløb, idet man først regulerer strømningen ved en drejning af det indre ventilelement, som efterfølgende kan reguleres yderligere ved en aksial forskydning af det indre ventilelement.

 

Dermed opnås samme funktion i (P4) og opfindelsen, med teknikken hertil er forskellig.

 

Vores afgørelse er derfor, at patentet kan opretholdes med følgende ændringer:

  • Krav 1 må afgrænses og præciseres overfor (P4) sådan, at der er entydigt tale om en reguleringsventil med én udløbsåbning.
  • Betegnelsen ”ringe” i krav 1 må tydeliggøres ved at anvende en bedre term som fx ”cylindrisk ventilelement”, sådan som angivet i beskrivelsens side 4, andet afsnit.
  • Beskrivelsen må tilpasses det ændrede kravsæt, herunder optage en omtale af den kendte teknik (P4).

I har i brev af 20. august gjort os opmærksom på, at flowreguleringsventilen i (P4) ikke er begrænset til et bestemt antal ind- og udgangsporte (betegnelsen ”conviniently”, spalte 1, linie 51), og derfor også dækker det tilfælde, at ventilen kunne have én udløbsåbning. Følgelig mener I ikke, at patentet kan opretholdes med den begrænsning, at reguleringsventilen har én udløbsåbning. Vi er uenige i dette. Samlet set omtaler teksten i (P4) kun en flowreguleringsventil med to udløb, og derfor er derfor vores opfattelse tale om en overfortolkning af den ovennævnte henvisning.

 

I har i samme brev af 20. august 2008 også gjort os opmærksom på, at (P7) viser en reguleringsventil med én udløbsåbning, og hvor der anvendes en aksial- og drejebevægelse af to ventillegemer med åbninger. Vi er heller ikke enige i jeres gennemgang af (P7). Ganske vist har flowreguleringsventilen i (P7) to indgangsporte (eller alternativt én) og én udgangsport. (P7) viser dog ikke en aksial- og drejebevægelse af to ventillegemer med åbninger. I (P7) er der kun tale om et enkelt ventillegeme (6), der kan drejes inde i ventilhuset (1), se fx spalte 4, linie 33-48 og linie 57-60.

 

Følgelig har (P7) i lighed med (P4) samme funktion som opfindelsen, men teknikken hertil er forskellig.

 

Der er efter vores opfattelse ikke umiddelbart nogen indikationer eller oplysninger i (P7), der vil tilskynde fagmanden til at nå frem til den løsning, der vil fremgå af et ændret krav 1, som er begrænset som krævet ovenfor. I så fald skulle fagmanden ændre flowreguleringsventilen i (P4), der muliggør uafhængig styring af udløbsstrømmen gennem to udløbsåbninger, ved at søge inspiration i en flowreguleringsventil med blot et enkelt ventillegeme, dvs. en ventil med en ganske anden konstruktion. Selv om et enkelt udløb isoleret set er kendt fra (P7), er det ikke nærliggende for fagmanden, hvordan (P4) skal ændres. Dette vil efter vores opfattelse være et udtryk for en ex-post-facto tilgang, som kræver kendskab til opfindelsen

 

Endelig skal fagmanden herefter yderligere tilføje en differenstrykregulator til flowreguleringsventilen.

 

Vi mener heller ikke, at der af den resterende del af dokumenterne vedlagt indsigelsen fremgår nogen information eller indikationer, der ville tilskynde fagmanden til at danne et kombinationsmodhold, der vil fremgå af et nyt krav 1, der er afgrænset og præciseret overfor (P4).

 

Sammenfattende kan patentet, jævnfør PL § 23, stk. 3, opretholdes i ændret form på grundlag af den tekst, patenthaver har indsendt den 27. august 2008, og som vi har vedlagt.

 

I har anmodet om mundtlig forhandling under deltagelse af teknisk ekspert Troels Pedersen såfremt at I ikke fik medhold i, at patentet skal erklæres ugyldigt. Vi mener imidlertid, under hensyntagen til de allerede kendte synspunkter fra Troels Pedersen i (P5) samt I jeres brev af 20. august 2008, at sagen er fuldt ud belyst, og der ikke er behov for en sådan forhandling…”

 

 

Denne afgørelse indbragte Zacco Denmark A/S på vegne af FlowCon International A/S ved brev af 28. oktober 2008 for Ankenævnet for Patenter og Varemærker med påstand om, at patentlovens §§ 1 og 2 ikke er opfyldte. Klagen er nærmere begrundet med følgende:

 

”… TEKNISKE FORHOLD

 

Den tekniske vurdering er den, der viser, at patentlovens §§ 1 og 2 ikke er opfyldt. Den relaterer sig til punkt 6 i Patent- og Varemærkestyrelsens ovennævnte brev og vil i det følgende blive betegnet som ”PVS6”.

 

Indledningsvist skal vi citere et par afsnit fra PVS6, som udgør essensen af, at patentet blev afslået i den først udstedte form. Det drejer sig om:

 

Citat 1

(P4) anviser også udsparinger der strækker sig i omløbsretningen af de koncentriske ringe, se figur. 4. Udsparingen i den indre ring (18) kan fx – men ikke nødvendigvis – være en trekantet åbning, sådan som patenthaver skriver i sit svar af 18. juli 2008, se spalte 3, linie 16-19. (P4) viser dog ikke direkte, at de koncentriske ringe har en udspa­ring, der strækker sig omtrent 180° i omløbsretningen. Denne detalje ligger dog indenfor en fagmands valgmuligheder, og det er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentet, hvorfor dette skulle have en betydning.

 

og

 

Citat 2

Vi er enige med jer (se også (P5), spørgsmål/svar nr. 7) i, at tilstedeværelsen af diffe­renstrykregulatoren som beskrevet i krav 1’s indledning, øjensynlig ikke er en forudsæt­ning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse. Der opnås således ikke noget særligt ved at kom­binere differenstrykregulatoren med de flowregulerende træk i ventilen – der er alene tale om en ren additiv virkning at to kendte konstruktioner.

 

PVS har vurderet, at man alene ved at præcisere ventilen til at have ”én enkelt udløb­såbning” afgrænser opfindelsen over for den kendte teknik på trods af citat 1 og 2. Vi er uenige i PVS’ vurdering og mener, at der ikke er nogen substantiel forskel ved at præci­sere opfindelsen til at have ”én enkelt udløbsåbning”, helt bortset fra vores formelle ind­vendinger senere.

 

Dette er begrundet i de følgende 3 forhold:

 

A.

PVS har ikke i tilstrækkelig grad erkendt, at en logisk følge af citat 1 sammen med afsnit [0016] fra P4 er, at opfindelsen – i den ændrede form – er kendt.

 

B.

PVS’ betragtninger vedrørende antallet af ventilelementer i relation til P7 er ikke korrekt.

 

C.

PVS har overset en gældende patentpraksis, der er vedlagt som bilag B1.

 

Vedr. A

Vores klage mod PVS’ vurdering af P4 går på den rent tekniske forståelse af, hvad fag­manden kan udlede af P4. Vi har derfor formuleret et par spørgsmål til vores tekniske ekspert, Troels Pedersen, som også udtalte sig i forbindelse med indsigelsessagen. Spørgsmålene og svarene er vedlagt som bilag B2, som også indeholder Troels Peder­sens supplerende kommentarer.(Det bemærkes, at det afsnit fra PVS’ skrivelse af 13. august 2008, som er nævnt i B2, netop er det samme som Citat 1.)

 

Troels Pedersens udsagn er således det samme som at sige, at opfindelsen er kendt alene fra den ene (eller alene fra den anden) af udgangsåbningerne i P4. Der gør sig blot det gældende, at man i P4 har tilstræbt en ekstra funktion (se PVS6 side 3/6, lin. 13-15 fra neden), som i sagens natur nødvendiggør to eller flere udløbsåbninger, og som i øvrigt er sagen uvedkommende.

 

I PVS6 side 3/6, lin. 8 fra neden, er det angivet:

 

Dermed opnås samme funktion i P4 og opfindelsen, men teknikken hertil er forskellig.”

 

Med henvisning til udtalelsen fra den tekniske ekspert er det hermed åbenbart, at ”tek­nikken hertil ikke er forskellig”.  Det er fuldstændig den samme teknik, der gøres brug af i P4 som i den foreliggende opfindelse. Uanset om man lukker den ene af udgangene i P4 eller samler de to udgange til en fælles udgang, er det ingen forskel mellem opfin­delsen og P4.

 

Idet der henvises til øverste afsnit på side 4/6 i PVS6, skal vi uddybe vores forklaring med, at vi naturligvis ikke med vores henvisning til ”conviniently” sigter til, at dette er et bevis på, at opfindelsen i ændret form er det samme som P4, men det skærper fagman­dens opmærksomhed til at se nærmere på, hvad P4 indeholder. I lyset af citat 1 og bilag B1 er vi derfor helt uenige med PVS i, at vores vurdering af P4 er en ”overfortolkning”. PVS har ikke reflekteret tilstrækkeligt over, hvad citat 1 egentlig indebærer.

 

Vedr. B

Vores klage vedrører også PVS’ afvisning af vores henvisning til P7. I PVS6 nævnes der nogle lighedspunkter mellem opfindelsen og P7, men den helt afgørende afvisning sy­nes at bero på, at der i P7 kun er tale om et enkelt ventillegeme. Vi er ikke enige i, at denne forskel kan benyttes til at afvise P7’s relevans i forhold til opfindelsen. Dette be­grunder vi med, at P7 er fremdraget i forbindelse med behandlingen af DE 26 13 965 C2, se bilag 3, idet P7 er identisk med DEOS 16 00 781.

 

Der findes et utal af patenter på blandingsbatterier (i indsigelsen er der f.eks. også hen­vist til P6), men den direkte henvisning til P7 i teksten fra DE 26 13 965 C2 efterlader ikke fagmanden i tvivl om, at disse teknikker er meget nært beslægtede, uanset om der er tale om et enkelt ventillegeme som i P7 eller to ventillegemer, således som det frem­går af ventillegemerne 9 og 21 i DE 26 13 965 C2. Det er derfor ikke korrekt, når PVS mener: ”Følgelig har P7 i lighed med P4 samme funktion som opfindelsen, men teknik­ken hertil er forskellig”. Teknikken hertil er altså ikke forskellig.

 

Ovenfor blev det påvist, at opfindelsen er fuldstændig det samme som P4, når man lukker den ene udløbsåbning, eller samler de to udløbsåbninger til én. En fuld­stændigt tilsvarende og interessant egenskab ved DE 26 13 965 C2 er, at hvis man be­varer den enkelte udløbsåbning 8, som allerede findes, og lukker den ene af indløbs­åbningerne 3,4, eller forbinder indløbsåbningerne 3,4 sammen, så fungerer venti­len ifølge opfindelsen fuldstændig som DE 26 13 965 C2.

 

Under henvisning til citat 2 og ovenstående argumenter er det derfor åbenbart, at nær­værende sag drejer sig om, hvorvidt det er opfinderisk at vælge et bestemt antal indløb og udløb i en ventiltype, som har været kendt i 40 år. (Helt bortset fra de formelle hin­dringer, der er, se senere, for at præcisere patentet til ”én enkelt udløbsåbning”)

 

PVS’ forslag om denne præcisering falder imidlertid ganske enkelt på grund af den al­mindelige patentpraksis, som fremgår af bilag 1, se nedenfor.

 

Vedr. C

Som ovenfor anført har diskussionen om patenterbarheden af den foreliggende opfin­delse koncentreret sig om at udvælge et bestemt antal porte på en kendt ventil. Antager man, at det er kendt at lave ventiler, som har fra én til N indløbs- eller udløbsåbninger, kan man alligevel få patent på et lille udvalg af antallet af åbninger, hvis de da har en særlig funktion. Imidlertid siger reglen klart, at det at vælge et specificeret endeinterval f.eks. én udløbsåbning og én udløbsåbning, ikke er en udvalgsopfindelse uanset de tekniske argumenter.

 

P7 angiver netop det kendte interval for antallet af indløb og udløb i spalte 1, lin. 8-12. Antallet ét enkelt indløb og ét enkelt udløb er eksplicit nævnt, og derfor falder patentet alene på grund af den patentpraksis, der fremgår af bilag 1. Også uanset om vi ikke kan få medhold i vores argumenter under A og B. Som allerede nævnt er der en direkte henvisning til fagmanden mellem P7 og DE 26 13 965 C2, som viser to ventillegemer fuldstændigt som det er tilfældet i opfindelsen. Derfor er intervalangivelsen i P7 relevant i forbindelse med B1.

 

Vi mener hermed at have påvist, at afgørelsen i PVS6 er forkert.

 

FORMELLE FORHOLD

 

Patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleve­ret.

For at imødegå PVS’ indvending om manglende opfindelseshøjde overfor P4 indførte ansøger trækket: "én enkelt udløbsåbning" i krav 1.

 

Dette træk medførte, at patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.

 

Vi konstaterer indledningsvist, at der i ansøgningens oprindelige tekst (basis) ikke er dækning for nogen af ordene:

 

  • én,
  • enkelt eller
  • udløbsåbning

 

I basisdokumenterne er der omtalt et ventilhus med en tilgangsside og en afgangside, endvidere er der også omtalt en reguleringsventil med et indløb og et udløb.

 

Fortolkning af ordene: én, enkelt og udløbsåbning

 

1. Angivelsen af: én

 

Sproglig basis:

 

Da krav 1 i basisdokumenterne omtaler en ventil med en indgangsside og en afgangs­side, omfatter kravet principielt også ventiler med flere ind- og afgangssider. Den nor­male fortolkning vil nemlig være, at sådanne ventiler omfatter en indgangsside og en afgangsside. Ansøger og styrelsen har da også været enige om, at dette ene udløb først blev entydigt angivet, såfremt man tilførte kravet en angivelse af dette ved at tilføre en aigu over mængdeangivelsen: en. 

 

Denne sproglige begrænsning er imidlertid ikke til stede i basisdokumenterne, og derfor er det også klart, at præciseringen betyder, at patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.

 

Man kan med andre ord sige, at netop behovet for præcisering med en aigu beviser, at det ikke var hensigten med det, der før stod.

 

Rent sprogligt er der altså ikke basis for angivelsen af: "én" i ansøgningens tekst.

 

Forståelsesmæssig/teknisk basis:

 

Som det eneste sted i ansøgningen fremgår ordene indløb og udløb af beskrivelsens specielle del. Her er der således en henvisning til ind- og udløb i omtalen af figur 1. Hvis man betragter figur 1 er den eneste reelle fortolkning: at ind- og udløb sidder i ventilhu­set 3. Dette stemmer ganske godt overens med den normale fortolkning af et indløb og et udløb, nemlig at de er placeret, hvor væsken løber ind og ud.

 

Den fortolkning af ordene afgangsside og tilgangsside, som basisdokumenterne giver mulighed for, fremgår af beskrivelsens indledning, side 1, linje 5-7, og beskrivelsens almindelige del, side 2, linje 10-13. Fortolkningen kan være, at de er henholdsvis tilgang og afgang til det regulerende arrangement (regulatoren).

 

Det fremgår dog ikke klart fra basisdokumenterne om: ind/udløb evt. også kan være det samme som afgangsside/tilgangsside.   

 

Da hverken beskrivelse eller krav giver basis for angivelsen af præcist én, er det eneste sted, hvor man kan finde en antydning af basis for denne angivelse, i tegningerne.

 

Vi mener imidlertid, at der ikke er entydig basis for angivelsen af den mere præcise ud­førelsesform "én" i ansøgningens tegninger. For det forudsætter ubetinget, at der ikke findes udløb/afgangssider (hvad dette så end måtte være?) på de ikke viste sider af ventilerne. 

 

På grund af de tydelige uklarheder omkring angivelsen af hhv. afgang/tilgangsside samt ind-/udløb er det ikke entydigt, hvad angivelsen af eksakt én af disse reelt betyder, og man kan derfor konkludere, at angivelsen af én tilfører kravet helt nye - omend uklare - fortolkningsmuligheder/begrænsninger.

 

Der er ikke basis for begrænsningen: én, hverken i beskrivelsens sproglige eller teg­ningsmæssige del

 

2. Angivelsen af: "enkelt"

 

Sproglig basis:

 

Ansøger må have haft en mening med at præcisere krav 1 til ”én enkelt udløbsåbning” i stedet for f.eks. at skrive ”én udløbsåbning”. Der må være noget særligt ved ”enkelt”.

 

Ordet "enkelt" findes imidlertid ikke i den oprindeligt indleverede tekst, og derfor er den eneste rimelige fortolkning af ordet baseret på dets helt almindelige forståelse.

 

  • noget der er simpelt eller ligetil (det var enkelt at udføre)
  • noget der ikke indeholder overflødigt (klæde sig enkelt)
  • noget der forklares på en simpel måde (det skyldes helt enkelt, at filtrene er gået ud af produktion)
  • en detalje (han tog sig af enhver lille enkelthed)
  • noget der kun er én af (enkeltbillet)
  • noget som er adskilt fra andre dele (det må den enkelte gøre op med sig selv) 

 

Ordet "enkelt" kan altså fortolkes meget bredt, og der er ikke basis i ansøgningen for de principielt uendeligt mange udførelsesformer, som kravet med denne angivelse omfat­ter.

 

3. Angivelsen af: "udløbsåbning"

 

Sproglig basis:

 

Dette ord findes heller ikke i patentansøgningen, som den blev indleveret.

 

Der er tydeligvist ikke basis i ansøgningen (som den blev indleveret) for disse begræns­ninger.

 

Under henvisning til det, der omtales ovenfor under punkt 1 (Angivelsen af: én) bidrager ”udløbsåbning” kun til forvirringen af, hvad der menes med de forskellige udtryk.

 

Konklusion

 

Da der således ikke er basis for bare ét af ordene:

 

  • én 
  • enkelt
  • udløbsåbning

 

er der i sagens natur heller ikke basis for alle ordene.

  

 

SAMLET KONKLUSION

 

Ovenfor er dokumenteret,

 

·         at betingelserne i Patentlovens §§ 1- 2 ikke er opfyldt, og

·         at dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.

 

DK patent nr. 176350 B1 er derfor ugyldigt i sin helhed.

 

Vi bemærker i den forbindelse, at uanset manglende klarhed vil en evt. udeladelse af ethvert af ordene: ”én enkelt udløbsåbning” udvide beskyttelsesomfanget med alle de mulige fortolkninger, der måtte være af dette begreb, og at dette vil være i strid med patentlovens § 19. Stk. 2.

 

Patentet kan derfor heller ikke reddes ved at slette et eller flere af ordene ”én”, ”enkelt” eller ”udløbsåbning”. Tilsyneladende er ansøger selv blevet opmærksom på dette pro­blem i relation til ordet ”enkelt” i sit brev af 1. oktober 2008 til Patent- og Varemærkesty­relsen, som imidlertid afslår anmodningen i sit brev af 6. oktober 2008.

 

Under henvisning til Patentlovens §19, stk. 2, skal tilsvarende afslag også gives, hvis ansøger vil slette ”én” eller ”udløbsåbning”.

 

Patentet skal derfor afslås i sin helhed…”

 

 

Indklagede Frese A/S v/ Larsen & Birkeholm A/S har i brev af 11. december 2008 kommenteret klagen. Indklagede har fremført følgende:

 

”… TEKNISKE FORHOLD

 

Vedr. A:

Vi tager til efterretning, at klager ønsker at inddrage en udtalelse fra en såkaldt teknisk ekspert i sagen, men det ændrer ikke på vores opfattelse af, at Indsigelseskonsulentens behandling af sagen er helt korrekt.

 

Som konsulenten påpeger, opnås der samme funktion, men teknikken er forskellig mellem P4 og opfindelsen.

 

Opfindelsen var derfor allerede ny, inden de nævnte præciseringer i det reviderede kravsæt blev udført, og opfindelsen forbliver derfor også ny herefter. Ligeledes adskiller opfindelsen sig væsentligt ud fra det reviderede selvstændige krav 1 efter vores vurdering ved de føromtalte præciseringer.

 

Alene herudfra tilbyder opfindelsen i det mindste et alternativ til den kendte tek­nik, hvis ikke en forbedring heraf. Desuden er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt fagmanden kunne komme frem til opfindelsen ved at tilpasse eller modificere den kendte teknik, men om han ville have gjort det, hvilket vi ikke mener, at han ville.

 

Dermed er betingelserne for at få patent (nyhed og væsentlig adskillelse) altså opfyldt, og dermed er det også vores vurdering, at opfindelsen er patenterbar.

 

Vedr. B:

Vores opfattelse af Indsigelseskonsulentens korrekte behandling af sagen ændrer sig heller ikke på dette punkt. Som konsulenten påpeger, opnås der samme funktion, men teknikken er forskellig mellem P7 og opfindelsen.

 

Vores kommentarer bliver derfor tilsvarende de vedr. A fremførte kommentarer.

 

Derudover har vi i og for sig ikke nogen interesse i at indgå i en diskussion med klager om, hvad der sker hvis man lukker dit eller forbinder dat i øvrigt med henvisning til en helt anden sag.

 

Med hensyn til klagers argument om, at Patent- og Varemærkestyrelsens forslag om præcisering falder på grund af den almindelige patentpraksis med henvisning til ”Guidelines for Examination in the European Patent Office”, kan vi kun undre os. Da den Europæiske Patent Konvention ikke er del af dansk lovgivning, om end Patent- og Varemærkestyrelsens guidelines i store træk er de samme, så ville det i en ankesag mod et dansk patent være forventeligt, at klager refererede til den gældende nationale lovgivning.

 

Vedr. C:

Igen har vi ikke nogen interesse i, at indgå i en diskussion med klager om, hvad der sker ud fra antager man… Ligeledes har vi ikke nogen interesse i at indgå i en diskussion omkring udvalgsopfindelser, som vi ikke anser for at være relevant i forbindelse med denne sag.

 

Klagers argumenter ændrer heller ikke på dette punkt vores opfattelse af, at Indsigelseskonsulentens behandling af sagen er korrekt.

 

FORMELLE FORHOLD

Patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.

 

Klager er af den overbevisning, at indførelsen af ”én enkelt udløbsåbning” i krav 1 ikke kan udledes af basisdokumenterne.

 

Vi gør opmærksom på retningslinierne jf. § 25, stk. 1 i Styrelsens bekendtgørelse nr. 299 af 28. april 2008, hvoraf det bl.a. fremgår, at et patentkrav ikke må ændres således, at det kommer til at indeholde noget, som ikke fremgår af basisdokumenterne (dvs. beskrivelse med tegning og patentkrav, som forelå ved ansøgningens indlevering).

 

Som det er tydeligt for enhver, der er i stand til at se på en tegning, er der vist ”én enkelt udløbsåbning”, og dermed er der naturligvis ikke tale om en udvidelse i forhold til basisdokumenterne.

 

Vi kan derfor modsat klageren sammenfatte, at patentet i dets ændrede form:

·         Opfylder bestemmelserne i § 1 og 2 i Lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004, og

·         at der ikke er tale om en udvidelse i forhold til basisdokumenterne.

 

Dermed er det fortsat vores vurdering:

·         At Patent- og Varemærkestyrelsens Indsigelseskonsulent har behandlet sagen helt korrekt, og

·         at patentet kan opretholdes som det fremstår i DK 176350 B2, dvs. i den ændrede form patentet fik efter indsigelsen…”

 

Ved brev af 15. december 2008 fremkom Patent- og Varemærkestyrelsen med følgende udtalelse til sagen:

 

”… Styrelsen fastholder sin vurdering og konklusion i denne sag, og henviser til den allerede trufne afgørelse og begrundelsen herfor. Vi har dog enkelte supplerende kommentarer til klagen i det følgende:

 

Klager har inddraget patentskrift nr. DE 2613965 C2 med den begrundelse, at patentskriftet omtaler (P7) som kendt teknik og, at det må være en nærliggende foranstaltning om ventilen har en eller to ventillegemer, da disse teknikker er nært beslægtede.

 

Imidlertid tilfører ingen af de nye vedlagte bilag efter vores opfattelse noget substantielt nyt i sagen.

 

Styrelsens har allerede forholdt sig til forskellighederne i teknikken, se især afsnit 6 i afgørelsen.

 

Med hensyn til de formelle forhold som klager anfører, er vi uenige i klagers akademiske tilgang. Angivelsen ”én enkelt udløbsåbning” fremgår af figurerne…”

 

 

Ved brev af 14. januar 2009 kommenterede Larsen & Birkeholm A/S på vegne af indklagede styrelsens høringssvar med følgende:

 

”… Vi tager Patent- og Varemærkestyrelsens udtalelse til Ankenævntet for Patenter og Varemærker til efterretning, idet det fortsat er vores vurdering:

 

·         At Patent- og Varemærkestyrelsens Indsigelseskonsulent har behandlet sagen helt korrekt, og

·         at patentet kan opretholdes, som det fremstår i DK 176350 B2, dvs. i den ændrede form, patentet fik efter indsigelsen…”

 

 

Ved brev af 15. januar 2009 fremkom Zacco Denmark A/S på vegne af klager med følgende kommentarer til styrelsens høringssvar:

 

”… Tekniske forhold

 

PVS skriver i sin udtalelse, at den allerede har forholdt sig til forskelligheden i teknik­ken. I vores klage har vi allerede anmodet om mundtlig forhandling i Ankenævnet, hvor vi med assistance af vores tekniske, Troels Pedersen, vil begrunde nærmere, hvorledes PVS har misforstået de tekniske forhold, f.eks. 

 

T1

PVS’s tekniske vurdering af P4 og

 

T2

at ventilen ifølge tegningen ikke fungerer som påstået af PVS (og patenthaver). PVS henviser både i sin skrivelse af 13. august 2008 til Larsen & Birkeholm (se side 3/6, midten: ”det objektive tekniske problem …”) og i sin skrivelse af 18. september 2008 til os (se side 3/6, lin. 4-5) til, at opfindelsen ifølge krav 1 tilbyder en flowreguleringsven­til, der opretholder et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden af ventilen. Dette tekniske problem er IKKE løst ved den på figurerne viste ventil, se appendix I.

 

Med henvisning til misforståelsen i T2 er det åbenbart, at man – selv efter ældre pa­tentpraksis – ikke kan udlede noget som helst af tegningen, da den er i strid med for­klaringen i beskrivelsen. Under ”Formelle forhold” vil vi naturligvis kommentere sagen med henvisning til gældende patentpraksis.

 

Formelle forhold

 

De to sidste linier i PVS’ udtalelse kan vi kun tolke således, at afgørelsen er truffet ud fra en praksis, der gjaldt før 2006. Praksis har ændret sig, jf. appendix II. Den ænd­rede praksis giver anledning til flere bemærkninger til PVS’ udtalelse.

 

 

F1

PVS angiver blot at være uenig i klagerens akademiske tilgang. Man har ikke gjort sig den umage at fremkomme med en imødegåelse ud over at betegne vores redegørelse som ”akademisk”. Man kan mene, hvad man vil, om udviklingen af patentpraksis, men den har nu engang medført, at formalia og hvad man kunne kalde ”akademiske over­vejelser” har gjort sit indtog også i dansk praksis. Vi efterlyser derfor en reel imødegå­else af vores argumenter i stedet for at betegne dem som ”akademiske”.

 

Med relation til beskrivelsen er det almindeligt at analysere ordenes betydning for at se, om der er sproglig basis. Med relation til tegningen henvises til F2 nedenfor.

 

F2

PVS mener, at angivelsen af ”én enkelt udløbsåbning” fremgår af figurerne. Det kunne måske være foreholdt før 2006, men dette er ikke længere tilfældet, jf. udviklingen af patentpraksis ovenfor.

 

Der henvises til appendix III, Decision T 0398/00, Keyword: Inclusion in the claims of features contained in the drawings. For at fjerne enhver tvivl om sammenhængen mellem den europæiske og den danske praksis kan vi bemærke, at der er henvist til denne Decision i den danske patenthåndbog, del C VI 5.3.2, siden 1. september 2007.

 

Fra denne Decision fremhæver vi følgende to citater:

 

1. (se side 14)

this feature must be clearly, unmistakably and fully derivable from the drawings in terms of structure and function … and so relatable by him to the content of the de­scription as a whole to be manifestly part of the invention.

 

og

 

2. (se side 15)

was the deliberate result of technical considerations directed to the solution of the technical problem involved. Given in particular the schematic nature of the illustration of the engine and taking into account the other aspects referred to above, this is how­ever not the case.

 

Under henvisning til appendix I er det utvivlsomt, at PVS’ afgørelse er i strid med T 0398/00. Vi skal blot fremhæve hovedtrækkene, idet eventuelle detaljer kan blive dis­kuteret ved den kommende, mundtlige forhandling. I relation til citat 1. kan det siges, at ”derivable in terms of function” er den mest åbenbare skærpelse af praksis i Dan­mark. Alene det forhold, at tegningen viser en ventil, som ikke kan fungere således som det påstås i beskrivelsen (konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden), og at beskrivelsen er fuldstændig uklar både med hensyn til inkonsistente betegnelser og helt manglende henvisningstal, så kan sidste del af citat 1. ikke opfyldes (”so relatable by him to the content of the description …”).

 

Udover det, der allerede er nævnt i appendix I, kolliderer tegningen med kravet ”un­mistakably”. På tegningen er der vist et ikke nærmere forklaret udtag med en prop. Der kan kun gættes om, hvad det viser. Det kan være et ekstra udtag, foranstaltning til trykmåling eller til tømning af ventilen i tilfælde af frost. Det er således ikke klart, om tegningen viser en ventil med to udløbsåbninger. I øvrigt er fig. 1 og 2 vist forkert. Den ovenfor omtalte studs sidder ikke på samme sted på den perspektiviske tegning hen­holdsvis på snittegningen. Dette forvirrer yderligere om, hvad der er indløb eller udløb. Sidstnævnte uklarheder har direkte relation til sidste sætning i citat 2.

 

Sammenfattende kan det siges, at ”én enkelt udløbsåbning” ikke fremgår ”unambi­guously” af tegningen, og at ”directly and unambiguously derivable” er det grundlæg­gende og veletablerede kriterium for at analysere, om ændringen er tilladt.

 

For at benytte teksten nederst på side 15 i T 0398/00, så er indførelse af ”én enkelt udløbsåbning” an inadmissible addition of subject-matter in contravention of Article 123(2) EPC.

 

F3

Vi har ovenfor stærkt antydet, at PVS ikke har holdt sig til den nugældende praksis. Dette (samt PVS’ tekniske vurdering af sagen) er jo også årsagen til vores klage til Ankenævnet. Vi vil derfor også gerne henlede opmærksomheden på en anden mangel i det genudstedte krav 1. Der henvises til appendix IV, T 1408/04, som vedrører ”in­termediate generalisation”. Oversat til den foreliggende sag så indskrænker man et krav ved et (påstået) træk fra en udførelsesform. For at undgå intermediate generali­sation skal alle relevante detaljer fra denne udførelsesform medtages i kravet. Med relevant menes her i det mindste, at den (påståede) enkelte udløbsåbning hænger sammen med en enkelt udsparing i ventildelene. Eventuelt burde andre detaljer fra udførelsesformen medtages i krav 1.

 

Sluttelig håber vi, at Ankenævnet – således som sagen står – også har fuld forståelse for vores klage over, at PVS ikke indkaldte os til mundtlig forhandling i forbindelse med indsigelsen…”

 

 

Der var indkaldt til møde i sagen den 16. juni 2010, men mødet blev ikke gennemført, idet Ankenævnet ikke fandt at være tilstrækkelig teknisk kyndig til at behandle sagen. Det blev besluttet at bede Patent- og Varemærkestyrelsen om en supplerende udtalelse i sagen, hvorefter Ankenævnet viderebehandler sagen, og der berammes nyt møde i sagen med tilstrækkelig teknisk bistand.

 

Patent- og Varemærkestyrelsen afgav supplerende udtalelse med brev af 25. juni 2010, og Styrelsen anførte følgende:

 

"… I brev af den 18. juni 2010 har Ankenævnet for Patenter og Varemærker anmodet om en udtalelse i ankesag nr. AN 2008 00041.

 

Opfindelsen i stridspatentets krav 1 (og dermed krav 2) har nyhed overfor P4 henholdsvis P7:

 

Hverken P4 eller P7 angiver en differenstrykregulator sådan som angivet i stridspatentets krav 1, linie

5-9.

 

Dermed er der nyhed overfor P4 og P7.

 

Herudover har P4 i modsætning til reguleringsventilen i stridspatentet netop to udløbsåbninger (12 og

13), og P7 har ikke en ydre koncentrisk ring, der er fast i forhold til ventilhuset.

 

Dermed er der yderligere nyhed overfor P4 og P7.

 

Spørgsmålet er herefter om reguleringsventilen i stridspatentet har den fornødne væsentlige adskillelse

fra P4 henholdsvis P7:

 

Problemerne der løses i opfindelsen henholdsvis P4 er forskellige, og derfor vil en fagmand ikke søge

inspiration i P4.

 

I opfindelsen er formålet, at reguleringsventilen kan forudindstilles til en maximal flowmængde først,

og herefter kan flowmængden reguleres op til denne forudindstillede maximal værdi.

 

I P4 er formålet at anvise en reguleringsventil, hvor ventilelementet (18) ikke må bevæges i forhold til

indstillingselementet (24) (se afsnit [0002] i P4), med andre ord skal der sikres en præcis kontrol over

den udløbende flowmængde.

 

Det er ganske vist korrekt, at hvis man fjerner det ene udløb i P4 så når man frem til opfindelsen. Der

er imidlertid intet incitament for fagmanden til at gøre dette.

 

P4 omtaler alene to udløb, og det er helt specifikt omtalt, at flowmængden gennem de to

udløbsåbninger ønskes styret individuelt. Flowmængden gennem første udløb (12) styres v.h.a.

drejning af ventilelementet (18), mens flowmængden gennem det andet udløb (13) styres v.h.a. aksial

bevægelse af ventilelementet.

 

Dette fremgår klart af P4 i fx spalte 1, afsnit [0008], og spalte 3, linie 11-16 og 45-48.

 

Der er altså ikke tale om et tilfældig udvalgt antal udløbsåbninger i P4 men netop to.

 

Med hensyn til P7 adskiller reguleringsventilen i stridspatentet efter vores opfattelse uomtvisteligt fra

P7 af de årsager, vi har angivet i vores afgørelse af 18. september 2008, se side 4, 2.-5. afsnit. Der er

for fagmanden ingen tilskyndelse til at ændre en ganske anderledes ventilkonstruktion i P7 for at nå

frem til reguleringsventilen i opfindelsen. De eneste sikre fællestræk man efter vores opfattelse kan

fremdrage mellem opfindelsen og P7 er, at ventilerne kan have et enkelt ind- og udløb.

 

Endelig er der heller ingen tilskyndelse til, at danne et kombinationsmodhold mod opfindelsen af P4

og P7, idet problemeret der løses i de to dokumenter er forskellige…"

 

 

Ligeledes med brev af 25. juni 2010 kommenterede klager, FlowCon International A/S v/ Zacco Denmark A/S mødet den 16. juni 2010 således:

 

"… Jeg henviser til møde i Ankenævnet d. 16. juni vedr. ovennævnte sag, hvor Ankenævnet bl.a. gav udtryk for, at man fandt sagen så vanskelig, at tanken om en teknisk ekspert udnævnt af Ankenævnet evt. kunne komme på tale, men at Ankenævnet også skulle være varsom med udgifter til dette. I denne anledning har jeg følgende bemærkninger, som jeg venligst beder Ankenævnet notere sig.

 

Den forudgående indsigelsessag var i sig selv omfattende men førte til, at patenthaveren måtte indskrænke sit patent så kraftigt, at det kom til at omfatte væsentlige fejl af såvel teknisk som formel art. Ankesagen er et ekstrakt af de fejl, der er begået under indsigelsessagen. Vores påstandsdokument er igen et ekstrakt af vores klage til Ankenævnet, hvor vi ikke havde medtaget alle vores synspunkter fra klagen, f.eks. det synspunkt som PVS ikke havde forholdt sig til, og som Ankenævnet indledningsvist spurgte, om vi ville have belyst ved, at sagen blev sendt tilbage til PVS. Dette ønskede vi ikke, dels med henvisning til tiden, dels på grund af at vores anbringender i påstandsdokumentet i sig selv er tilstrækkelige til at sagen bør afvises. DERFOR skal vi tillade os at fremsætte følgende forslag:

 

1)                                       Klager vil være fuldt tilfreds ved, at Ankenævnet udmelder en teknisk sagkyndig, som alene skal forholde sig til de anbringender, som er indeholdt i vores påstandsdokument. Vi vil kunne opstille nogle få spørgsmål, som den tekniske sagkyndige skal besvare, faktisk uden at skulle sætte sig ind i andet end P4, samt at forholde sig til patentets tegning ud fra nogle spørgsmål fra os.

Subsidiært vil vi også gå ind for, at skønsmanden udelukkende skal forholde sig til patentets tegning. Det er nemlig helt afgørende for at forstå den fejl, der er blevet begået, at "man" har en fagmands rutine i at se på en tegning.

 

2)                                       Såfremt Ankenævnet ikke mener at kunne imødekomme 1), foreslår vi, at en teknisk sagsbehandler fra PVS bliver bedt om at besvare nogle få spørgsmål til tegningen. Vi er ikke i tvivl om, at PVS vil/kan svare teknisk korrekt, og at svaret med al tydelighed vil vise, at tilføjelsen "en enkelt udløbsåbning" er utilladelig.

 

Vi håber meget, at Ankenævnet (samt patenthaver, som vi har tilsendt en kopi) føler sig overbevist om, at vi på denne måde meget hurtigere og billigere kan komme frem til en afgørelse…”

 

 

Med brev af 22. juli 2010 har klager, FlowCon International A/S v/ Zacco Denmark A/S kommenteret Styrelsens brev således:

 

 

”… Idet vi med tak henviser til ankenævnets skrivelse af 25. juni 2010 følger hermed vores bemærkninger.

 

Selvom vi på flere punkter ikke er enige i PVS’s betragtninger er vi dog af den klare overbevisning, at de forhold, der er fremhævet i vores påstandsdokument er langt mere påfaldende, hvorfor vi hellere vil fokusere på disse.

 

Vi er imidlertid også opmærksomme på, at forståelsen af disse kræver teknisk indsigt, hvorfor vi skal genfremsætte vores anmodning om assistance af en teknisk sagkyndig - alene vedr. påstandsdokumentet - subsidiært PVS’s svar på nogle supplerende spørgsmål fra os vedr. tegningerne som PVS - i høringssvaret af 5. december 2008 - til vores forbløffelse angiver som basis for tilføjelsen "én enkelt udløbsåbning"…”

 

 

Indklagede, Frese A/S v/ Larsen & Birkeholm A/S kommenterede med brev af 23. juli 2010 Styrelsens svar således:

”… I anledning af Ankenævnets invitation til eventuelle kommentarer til Styrelsens udtalelse af 24. juni 2010 skal vi meddele, at vi ikke har noget at tilføje til Styrelsens vurdering for så vidt angår stridspatentets nyhed i forhold til P4 og P7 samt væsentlig adskillelse herfra…”

 

 

Med brev af 27. oktober 2010 indkaldes parterne til møde den 8. december 2010 med Ankenævnet.

 

 

Indklagede, Frese A/S v/ Larsen & Birkeholm A/S meddelte med brev af 16. november 2010 følgende:

 

"… I forlængelse af Ankenævnets indkaldelse til nyt møde den 8. december 2010 i ovennævnte sag fremsender vi hermed vore kommentarer vedrørende påstande og anbringender.

 

Vi fastholder vores tidligere fremsendte påstandsdokument af 2. juni 2010, idet vi mener, at Patent- og Varemærkestyrelsens høringssvar af 24. juni 2010 på Ankenævnets spørgsmål af 18. juni 2010 fuldt ud understøtter vores påstande og anbringender i påstandsdokumentet…"

 

 

Klager, FlowCon International A/S v/ Zacco Denmark A/S meddelte med brev af 22. november 2010 følgende:

 

"…I ovennævnte ankenævnssag indleverer vi hermed vores påstandsdokument.

 

Vi henviser til ankenævnets skrivelse af 27. oktober 2010 og fremsender hermed indsigers påstandsdokument i AN 2008 00041, klage over Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 18. september 2008.

 

Vi vil samtidig anmode ankenævnet om tilladelse til optagelse af et nyt bilag (bilag 16). Bilaget er 3 fotografier af Freses egen ventil, som omfatter 2 udløb. Bilaget illustrerer således de tidligere påståede fejl i tegningen til Freses patent. Fejl, som er årsagen til, at der ikke kan udledes noget entydigt af tegningen med hensyn til antallet af udløb, jf. vor tidligere anførte påstand om, at patentets genstand går ud over ansøgningen, som den blev indleveret. Bilaget påfører ikke patenthaver en urimelig forberedelsesbyrde op til den mundtlige forhandling, idet ventilen - som fremgår af bilaget - er patenthavers egen og derfor også er patenthaver velkendt. 

 

Påstand:

 

Patentet skal erklæres ugyldigt i sin helhed.

 

Patentet angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på grundlag af beskrivelsen kan udøve den.

 

Patentet er meddelt, uanset at betingelserne i §§ 1 - 2 ikke er opfyldt.

 

Patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.

 

Subsidiært, at omfanget af patentbeskyttelsen er blevet udvidet, efter at patentmyndigheden i henhold til § 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles.

 

Hovedanbringender:

 

Patentet angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på grundlag af beskrivelsen kan udøve den.

Til støtte for dette vil vi benytte Appendix 1 som indlevet sammen med vores anke af 15. januar 2009.

 

Opfindelseshøjde:

 

Patentet er udstedt, selv om det ikke udviser opfindelseshøjde over for teknikken kendt fra især P4 som forklaret i indsigelsessagen.

 

Patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.

 

Patentet er opretholdt med tilføjelsen ”én enkelt udløbsåbning” i krav 1. Der er ikke basis for denne tilføjelse i ansøgningen som indleveret.  Til støtte for denne påstand vil vi i øvrigt benytte Appendix 1-IV, som er indlevet sammen med vores anke af 15. januar 2009.

 

Af det nye bilag 16 fremgår det endvidere, at patenthavers egen ventil er forsynet med 2 udløbsåbninger.

 

Af forståelsesmæssige hensyn vil vi til den mundtlige forhandling medtage det i bilag 16 afbillede eksemplar af patenthavers ventil. Som indledningsvis bemærket vil dette ikke påføre patenthaver en urimelig forberedelsesbyrde, idet ventilen må anses som endog særdeles velkendt.

 

Subsidiær påstand:

 

Såfremt patenthaver ønsker at opretholde patentet uden den indføjede sætning ”én enkelt udløbsåbning”, ønskes patentet afslået i sin helhed, idet omfanget af patentbeskyttelsen derved vil blive udvidet, efter at patentmyndigheden i henhold til § 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles…"

 

 

 

Efterfølgende har indklagede Frese A/S v/ Larsen & Birkeholm A/S med brev af 25. november 2010 fremsendt følgende kommentarer:

 

"… Vi henviser til klagers påstandsdokument af 22. november 2010, idet vi ønsker at fremsætte en kommentar vedrørende relevansen af ventilfigur 1-3 i det vedlagte bilag 16 samt klagers angivelse af yderligere indløb og udløb på en markedsført ventil fra Frese.

 

I ansøgningens oprindeligt indleverede bilag er der intet sted angivet nogen teknisk beskrivelse af funktionen af studsen, der ses på figur 1 og 2 i Patentet. Der kan derfor ikke udledes noget om dennes funktion fra Patentet. Klager overfortolker således Patentet, når det angives, at eventuelle yderligere studser er yderligere indløb og/eller udløb.

 

Antallet og eventuel placering af yderligere studser, der er at finde på det produkt, som Klager har afbildet i ventilfigur 1-3 i bilag 16, er således uden betydning for vurderingen af opfindelsen ifølge Patentet…"

 

 

Udskriftens og fotokopiens rigtighed bekræftes.

 

Ankenævnet for Patenter og Varemærker, 13. december 2010.